Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ses af følgende Ord hos Saxo, hvor han omtaler Kong Helge af
Hallogalands Frieri i Modsætning til, hvad brugeligt var paa hans
egen Tid: "Det var sædvanligt udi gamle Dage, at unge Bejle
røgtede selv deres Ærinde[1].
I det 16de Aarhundrede brugtes
Talsmænd hos alle Stænder. Det var da ikke blot et adeligt Frieri,
der skildredes saaledes: "Anno 1589 den 4de November, dèr
Mønstring blev holden iblandt Adelen for Viborg, da haver ærlig
og velbyrdig Mand Iver Juel til Villestrup ved ærl. og velb. Mand
Niels Kaas til Torupgaard, kongl. Majestæts øverste Kansler,
samt flere sine gode Slægt og Venner ladet tiltale ærl. og velb.
Mand Malte Jensen til Holmegaard om hans kære Datter Jomfru
Marine"[2] o.s.v,
Nej, ogsaa i Købstæderne kunde ansete Folk
have nok at tage vare med at fri for andre. Under 20de August
1570 meddeler saaledes Præsten i Bergen, Absalon Pedersen, i
sin Dagbog, at han, tillige med Biskop Jens Schiellerup,
Lagmand Axel Fredag, Præsten Anders i Quinsherred og Niels
Bjørnsen, alle fem maatte paa Skolemester Jonas Pedersens
Vegne "gaa hans Ærinde og Bud til Hans Laurensen og Hustru
Magdalene og tale dem til og bejle til en Pige, Barbara
Trondsdatter, at han begærede hende med Hæder og Ære. Fik han da
deres og Pigens Minde og Ja". Næste Gang var det Skolemesteren
selv, der tillige med Præsten Absalon Pedersen maatte møde som
Talsmand for Hr. Torleff hos Hr. Erik Loss og "bede om hans
Datter, hvortil de fik gode Svar"[3] o.s.v., o.s.v.
Degnen i Søllinge fortæller paa en meget tydelig Maade,
hvorledes det gik til ved hans Frieri, saa at man baade faar et klart
Begreb om Skikken og synes at kunne forstaa, hvorfor den er
opstaaet:
"Fru Karine Bølle var nu hjemme paa Hellerup, og jeg sad
en Dag i Borgestuen, fik dér en Rus, og Fogden bestilte det, at jeg
maatte ligge dér om Natten. Og en af Fruens Piger kom med et
Lys at følge mig til Sengs. Og jeg spurgte hende da venligen, om
hun vilde være min Fæstemø. Hun svarede: "Sandelig, er det
forseet af Gud, og Fruen vil det samtykke, da siger jeg ikke nej".
"Anden Dagen aag (kørte) min Moder derned og talede med
Fruen oppaa mine Vegne om den Handel. Den gode Fru Karine
gav saadant Svar, at hendes Søn skulde skikke hende to ærlige
Dannemænd at tale med hende om Giftermaal. Og det skete saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
