Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
god!" – "Visselig er det godt", svarede Fru Sigrid, "at man med
Taarer kan gøre sine Bønner til Gud." – "Ja, det er nu saa",
sagde Malin hen for sig.
Greben af Øjeblikket vendte Malin sig derpaa pludselig mod
Søsteren og udbrød: "Min allerkæreste Søster! om end alle mine
forlade mig, saa vend dog ikke Eders trofaste Hjerte fra mig!"
Fru Sigrid, der ikke forstod hende, svarede: "Min allerkæreste
Søster! hvi fører I saadan Tale til mig? Jeg tror ikke, at I vil
gøre en Skælm af Eder. Der har ingen været i Stureslægten, som
har opført sig saaledes, at vi skulde vende vore Hjerter fra dem."
For anden Gang havde Søsterens Ord, uden at hun anede det,
været Svar paa Malins Tanker; denne brast i stærk Graad og
sagde: "Ja, jeg siger kun saa." Derpaa kaldte deres Moder, Fru
Märta fra et lidet Sidekammer paa Fru Sigrid, og Malin, der nu
var alene med sin lille Søster Christine, satte Barnet op paa et
Bord og begyndte at lege med det.
Et Øjeblik efter stak Erik Stenbock Hovedet ind ad Døren,
hilste og sagde: "Kære Frøken! Vil I se den Hest, jeg har
skænket Eder? Han staar nu nede paa Borggaarden." Malin svarede:
"Ja nok", hvorpaa han bød hende Armen, og de gik ud.
Undervejs paalagde de Fru Sigrids Jomfru, Malin Bjørnsdatter, at følge
med, og ligeledes en gammel Kvinde, der havde været Niels
Stures Amme. Begge rejste sig fra deres Arbejde og gik ned med.
Da de kom ned i Borggaarden, stod Hesten i Porten under
Hvælvingen, men forspændt en Slæde. I Borggaarden var Fru
Martas Præst og flere af Folkene tilstede, men de troede, at de
skulde paa Jagt og ventede, at det øvrige Herskab fulgte efter.
Erik Stenbock satte da Frøken Malin, Jomfru Malin og Ammen
i Slæden, sprang selv op bagpaa og kørte afsted, først langsomt,
siden hurtigere. Da Ammen saa, at det gik i fuld Fart ned imod
Søen, gjorde hun Anskrig, men Erik Stenbock satte hende en
Pistol for Brystet med de Ord: "Tier I ikke stille,saa skal I aldrig
raabe mer". Da de var naaet ned paa Isen, kom der 50 Svende
til Hest fra den ene Side og 50 fra den anden, allesammen Folk,
som Kongens Broder, Hertug Carl, den senere Carl den Niende,
havde laant Erik Stenbock til Hjælp. De hundrede Ryttere
sluttede Kres om Slæden, og afsted gik det nu over Isen og gennem
Sneen, saa hurtigt som Hestene kunde løbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
