Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visen er dog meget langt fra at være en blot tør Beretning uden
Medfølelse for nogen eller noget. Den er tværtimod
gennemtrængt af en varm Opfattelse, og der gaar en Understrøm af fast
Tro paa det Sædeliges Magt, der studom giver sig stærke
Udtryk. Men denne Begejstring og denne Sædelighed er blot
vidt forskellig fra Nutidens. Den Tro, der fylder Digteren,
og den sædelige Orden, han hylder, det er det 16de
Aarhundredes: at Datteren har ikke et Ord at sige med Hensyn til Valget
af sin Husbond; og Forbandelse hefter ved at "gaa ud af Slægts
og Venners Raad" eller bag efter bryde det af disse givne Ord.
Først ud fra denne Forudsætning forstaas Visens dybeste
Indhold. Det er, som vi igen hørte Hr. Mogens Gyldenstjernes
alvorlige Advarsel: "I skal have svaret, at det skal stande til
hende selv, hvad hun gøre vil. Det plejer ikke saa at gange til.
Fader og Moder med næste Slægt og Venner plejer at raade for
Giftermaal. Ihvor de selv har raadet, dér er intet godt fulgt efter".
Og ud fra denne Forudsætning er det, at Forfatteren uafbrudt
gør Vold paa alt, hvad vi anser for berettiget. Med rolig
Ligegyldighed meddeler han, at Jomfru Tale tidligere har givet
Anders Banner sin Tro og udtrykkeligt havde anført dette til
Moderen, da denne vilde have hende til at trolove sig med Arild
Urup. Staar der ikke i Loven: "Hemmelig Trolovelse skal inte
holdes, som er sket uden deres Vilje, hvilke de ere undergivne".
Roligt meddeles det, at hun bortkaster Arild Urups Fæstensgave
og ikke vil være hans Fæstemø. Alt sligt anføres kun for en
Fuld-stændigheds Skyld, for at give Fremstillingen Liv. Men det giver
ikke hende mindste Spor af Ret, thi i næste Øjeblik udskælder
Forfatteren hende desuagtet for "løs i Tro", fordi hun ikke
holder paa Arild Urup, skøndt hun jo efter Digterens egne
Oplysninger ved bestandig at holde paa Anders Banner netop maatte
siges at være "fast i Tro".
Med lignende Alvor bebrejder Digteren Anders Banner, at
han ikke svarer nej, da Jomfru Tale byder ham sin Haand, men
rider straks til Eriksholm, skøndt hans Slægt og Venner "raade"
ham fra det.
Det spurgte Anders Erlksens Venner,
Han havde det gjort.
Det veed Gud i Himmerig,
Det var dennem hart imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
