Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en af Grundene hertil var, at hun paa Uranienborg traf en anden
skaansk Adelsmand, Erik Lange til Engelholm, der i høj Grad
tiltalte hende. Begge sværmede de for Alkemi og Astronomi, og
medens de i Forening søgte at smelte Guld af fremmede Stoffer
eller tyde Stjernernes Løb, smeltede deres egne Sjæle sammen,
og de bestemte, at deres Løbebane skulde blive en og samme.
Aar 1590 blev de trolovede med Tyge Brahes, men ogsaa kun
med hans Samtykke, og uden at have spurgt andre Slægt og
Venner til Raads.
Dette var en grov Fornærmelse mod disse. Ligefrem strafbart
var det vel ikke, for saa vidt hun havde sin nærmeste Frænde og
ældste Broder Tyges Samtykke. Men med Rette blev hendes
Søskende og øvrige Slægt højlig fortørnede og søgte efter Evne
at faa Forbindelsen hævet[1].
Hun holdt imidlertid trofast ud, først
i tolv lange Aar som trolovet, medens Erik Lange flakkede om i
Udlandet og satte al sin Formue til paa den Kunst at lave Guld,
siden i bitre, trange Kaar som gift med en stakkels, overspændt
Frakker. Hjælp var ikke at vente hjemme fra, thi hvorfor var
hun "gaaet af deres Raad"? Sagnet beretter, at Sønnen, Tage
Thott, paa en Udenlandsrejse traf Moderen paa Torvet i Prag,
hvor hun sad og solgte Smaakram[2]. Dette er usandt, men det
visse er, at hun først langt om længe hos ham kom i Havn, da
han selv overtog Styrelsen af sin Fædrenegaard Eriksholm.
Var Uviljen saa stor, hvor intet ligefrem strafbart var foretaget,
undlod man naturligvis ikke at anvende Lovens Straf, hvor sligt
lod sig gøre. Et Eksempel fra borgerlige Krese kan hentes fra
Ribe omtrent ved Aarhundredets Midte. Her var en ung Kvinde,
der boede hos sin Fader, bleven forelsket i en Landsknægt ved
Navn Jacob Dumme; og havde hun da "taget sin Landsknægt ved
Handen og løbet bort med hannem, og var saa borte henved fire
Aar". Da hun som gift Kone efter Faderens Død vendte tilbage
for at faa sin Part af Arven, var hendes Husbond, Jacob Dumme,
klog nok til ikke at stille Sagen paa Spidsen, men bad blot de
andre Arvinger om lidt Hjælp. "For Guds og hendes Armods Skyld"
gav disse dem noget, men lod dog for en Forsigtigheds Skyld ham
samtidig underskrive en Erklæring om, at han gav Afkald paa al
Arv efter Svigerfaderen.
Jacob Dumme døde, og hun fik sig en ny Mand, Peder Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
