Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Breve om Ægteskabssager - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jomfru Margrethe Urup, og I derfor er min gode Raad
begærendes derudi."

"Kære Fader! Saa kende det Gud! dersom jeg vidste at raade
Eder noget derudi, det Eders Lykke og Velfærd kunde være, da
vilde jeg det gerne gøre, som jeg det vel pligtig er. Saa kender jeg
aldeles intet til den gode Jomfru, og veed derfor intet andet at
raade Eder derudi, end hvad Eders eget Sind giver Eder, thi I
veed bedst selv Eders egen Lejlighed"[1].....

Svigerfaderens "Lejlighed" maa have været til at gifte sig, thi
ikke længe efter kom der igen Bud til Gunderslevholm, denne
Gang med to Breve, et til Kristoffer Gøye og et til Birgitte Bølle.
Heri meldtes, at gamle Kristoffer Bølle agtede at lade sit
Bryllup med Jomfru Margrethe Urup staa i Køge den og den Søndag,
i hvilken Anledning de indbødes til at give Møde samme Steds,
Kristoffer Gøye allerede Fredagen forud, for at han om Lørdagen
kunde følge Brudgommen ud mod sin Brud, og de saa
allesammen siden kunde gøre sig glade med hvad andre Godtfolk, did
kommendes vorder.

5

Ved Læsningen af alle disse Breve om Slægts og Venners
Samtykke, af hvilke ikke faa har vist sig at være en blot
Formsag, kunde let det Hovedpunkt træde i Skygge, at Samtykke
af de nærmeste virkelig var nødvendigt. Som ovenfor omtalt,
krævedes imidlertid et saadant ikke blot ifølge Skik og Brug,
men ifølge selve Frederik den Andens Forordning om
Ægteskabssager, og nu som før gjaldt den gamle Lovbestemmelse, at en
Kvinde, der giftede sig uden sin Værges Samtykke, herved
forspildte Brugsretten til sin Arv. Dette dannede altsaa den fælles
Understrøm i Tidens Betragtningsmaade. Og de enkelte
tilsyneladende Afvigelser, som vi nys i Brevene har set – hvor
Giftermaal blev stiftet trods nærbeslægtedes Modstand – bekræfter
paa en Maade kun Reglen, for saa vidt Samtykke her jo virkelig
blev begæret, og vi intet sikkert veed om, hvorvidt dette dog ikke
tilsidst om end nødtvungent er blevet afgivet. Et yderligere Bevis

[1] Skrivelse fra
Christoffer Gøye til Gunderslevholm til Christoffer Bølle til
Tersløse 1561. Adelsbr. Fasc. 23.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/9/0087.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse / 85 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|