- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
79

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Breve om Ægteskabssager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Axel Gyldenstjernes Brev lyder saaledes:

....."Min hjerteallerkæreste Moder! beder jeg Eder, at I ville
vel gøre som min kære Moder, om I ikke skulle have der Umage
udaf, og lade Fru Jytte komme til Eder en Dag til Gæst, og I ville
gøre det for min Skyld og give hende et Ord eller to at forstaa
om den Handel, som Karen og mig er anrørendes, paa det, min
hjerte Moder, at hun maa vide, at jeg jo haver før talet med Eder
derom end med hende. Thi jeg haver dog selv talet baade med
hende selv og med hendes Søn, Hendrik Gyldenstjern, og have
de svaret rettelig vel, som vel Fru Jytte skal sige Eder selv, om I
vil gøre for min Skyld og tale med hende derom. Og vilde jeg
have selv talt videre med Eder i Dag, havde jeg kunnet komme
Eder til Ords."

"Og efterdi, min hjerteallerkæreste Moder! jeg endnu ikke
haver talet med min Broder Peder saa vidt derom, saa beder
jeg Eder og, min hjerteallerkæreste Moder! ad, om I kommer
min Broder Peder til Ords, at I ville tale med hannem derom
paa mine Vegne. Men dog beder jeg Eder, min hjerteallerkæreste
Moder! at I ville tale med Fru Jytte derom paa mine Vegne,
og ikke lade Eder mærke dermed, at I veed, at jeg allerede haver
talet med hende. Og min hjerteallerkæreste Moder! I ville ikke
fortænke mig, at jeg bemøjer Eder saa meget med denne min
ringe Skrivelse."

"Min hjerteallerkæreste Moder! maa I vide, at i Morges, som
jeg var i mit Herberg, kom der en af Fru Jyttes Karle, med
hvilken hun sendte mig et Hundrede enkelte Daler, som hun vilde
give mig. Og sendte jeg hende dem tre Gange igen, og hun ikke
andet vilde, end at jeg skulde tage dem, saafremt jeg vilde være
hendes Ven, og befol hendes Karl at sætte dem paa Bordet og
gaa fra dem og ikke tage dem af mig. Hvilket Karlen og gjorde,
og jeg, som Gud! ikke siden kunde komme hende til Ords enten
at takke hende eller andre. For hvilket baade det og andet mere
Ære og Godt, som hun mig tusindfold bevist haver, I ville, min
hjerteallerkæreste Moder! takke hende paa mine Vegne og gøre
min Undskyldning hos hende, at jeg ikke selv kunde komme
hende til Ords"[1].....


[1] Skrivelse fra Axel Gyldenstjerne til
Fru Sidsel Ulfstand, dat. Helsingør d. 19. Aug. 1567. Adelsbr.
Fasc. 25. Gyldenstjerne. Brevet er trykt i H. Rørdam: Historiske
Kildeskrifter II 456-58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free