Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den. En Kamp herimod vilde ogsaa have ført til Indsigelse mod
hvert andet Ægteskab. Og Præsterne var jo desuden selv Børn
af deres Tid, delte mere eller mindre bevidst den almindelige
Opfattelse. De nøjedes da i Reglen med videre at udmale, hvad
det betød at "se sig for", vidtløftigt at opregne alt det meget, der
laa heri.
Naar de en enkelt Gang kom ind paa det egentlige
Pengespørgsmaal, gik de enten gerne en Streg uden om Sagen og
angreb f. Eks. med Niels Palladius ivrigt den slemme Ægteskabsdjævel,
der faar Folk til at glemme "Guds Orden og Velsignelse",
lærer dem at regne ud, "hvor mange Dagene er om Aaret, og
hvor meget Mad og Drikke, hvor mange Klæder, Sko, Pendinge,
der behov gøres Aaret igennem, saa at de ikke tænker, at den
samme Gud, der haver ordineret Ægteskab, kan formedelst sin
Velsignelse jo saa vel føde otte eller ti Mennesker som eet
Menneske. Saaledes afskrækker den Ægteskabsdjævel dem med sit
Regnskab fra Ægteskabet og de forhaler Tiden"[1].
Eller ogsaa indskrænkede de sig til en kort Beklagelse i
Forbigaaende, saaledes som f. Eks. Niels Hemmingsen, naar han siger:
"Med dette Raad (at se, hvad Forældre hun er kommen af), agter
ikke Ungdommen, men mere ser efter Pendinge og Favrhed;
følger siden Fromhed hos, da tager de det til Takke, men
Rigdom og Dejlighed agtes overalt"[2].
At slige Smaaknips ikke gjorde nogen Virkning, fulgte af sig
selv. De gik over Hovedet paa de fleste, gled af lige saa vel som
den dog mere tydelige Anvendelse af Ordsproget: "Mangen gifter
sig for en Gaard, og angrer det inden et Aar"[3]. Mængden af
Tilhørerne sluttede blot som saa: man fortryder maaske at have
faaet Konen, men ikke at have faaet Gaarden.
Nej, saa talte Kongen og Rigsraaderne ganske anderledes
forstaaeligt og ud af Folkets Hjerte. Det kunde maaske gejstligt
betegnes som Letsindighed at gifte sig for at faa en Gaard, men
paa ærligt Dansk var dog nok det først og fremmest Letsindighed:
at gifte sig uden at være sikker paa at faa Gaarden. Det
var denne Tankegang og denne af Staten stemplede Fortolkning
af, hvad det betød, at de elskende skulde "kende hinanden",
som Frederik den Anden og Rigets Raad gav sit simple slaaende
Udtryk i følgende Lovord: "Om det sig saa kan tildrage, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
