Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træffe Guds Valg og derfor se sig vel for. Datiden var rig
paa Anvisninger og Raad om, hvad man i saa Henseende havde
at lægge Mærke til. Og ganske naturligt faldt disse Raad i to store
Hovedgrupper alt efter de forskellige Lejre, hvorfra de kom,
den gejstlige og den verdslige.
*
Gejstlighedens Anvisninger var praktiske nok og gik
mærkværdigt i det enkelte, naar Hensyn toges til, hvorledes man
i Bønnen havde set bort fra alt sligt. Niels Hemmingsen
opfordrede saaledes de unge Mænd til nøje at undersøge: "hvad
Forældre hun er kommen af, hvorlunde hun er opfødt, hvad
Sæder hun haver – om hun f. Eks. ikke "slår Øjnene op paa
hver Mand og gnisser ad ham, thi da er befrygtendes, at hun
ikke bliver tilfreds med een Mand". Fremdeles, om hun er
forstandig, om hun altid tager sig noget for, om hun har et godt
Sind. "Thi mange er vel optugtede, har vel og gode Sæder og er
forstandige, men hvis de har et ondt Sind, naar noget gaar dem
imod, da er der noget forborgent udi Hjertet, som man ikke kan
vide af de udvortes Sæder, og saa var det bedre at bo ude paa
en vilden Ørk end være i Hus med slig en Kvinde". Niels
Hemmingsen kunde tale med af egen Erfaring, thi hans første
Hustru havde baade "gnisset med Øjnene" og haft et ondt Sind,
og deres Ægteskab var derfor endt højst ulykkeligt. Fremdeles
skulde man – underligt nok dog først for det syvende –
undersøge, om hun er gudfrygtig. Dernæst agte hendes Persons Skik
og Vækst, Dejlighed, Sundhed og andre legemlige Vilkaar, og
endelig se til, om de ydre Forhold iøvrigt er lige[1].
Biskop Niels Palladius gav en lignende Anvisning, dog i mere
kortfattet Form, men til Gengæld – hvad der røber en for hans
Tid ikke ringe Fordomsfrihed – en særskilt for Kvindekønnet.
"Mand eller Dreng", siger han, "skal først vel udspørge alle
omstandendes Vilkaar, hvorledes det haver sig med den, han
begærer til Ægte, om hun er lad, ørkesløs, en Vinduefugl,
løsagtig. Item om hun er tugtig, tro, sanddru, en god Husholder.
Thi et vel optugtet Barn lader sig regere af sin Mand. Men er
hun ilde optugtet hjemme, da er hun siden ond at tæmme".
[1]
Niels Hemmingssøn: Om Ecteskab. (Kbhfn. 1572) S. 109-27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0053.html
