- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
45

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Dette haver jeg efter Lejligheden ikke kunnet lade at skrive
dig til paa denne Tid, og haver i lige Maade skrevet Magister
Daniel (Holger Rs. Hovmester) derom"[1].

For ikke helt at mistyde Datidens Opfattelse af
Kærlighedsforholdet mellem Mand og Kvinde, maa vi imidlertid ikke
nøjes med blot at paavise dens Forskel fra Nutidens. Vi maa saa
vidt muligt stille os paa et Stade, hvorfra begge kan overses.

Enhver Tidsalders Betragtning af dette Forhold udtales i
Reglen af en vis ordførende Klasse. Summen af disse Udtalelser er
paa engang det samlede Udtryk for Tidens Forstaaelse, men slaar
atter tilbage gennem Literaturen og former Tidens Opfattelse,
paavirker og tildanner den i Lighed med sig.

Vor Tid har overladt det til Digterne at være dens Talsmænd.
Kun igennem Kendskab til Nutidens Digte, Skuespil, Romaner,
Noveller osv. faar man et fyldigt Indtryk af, hvorledes vor Tid
opfatter Forholdet mellem Mand og Kvinde. Men just fordi det
saaledes alt i flere Slægtled har været Digterne overladt at føre
Ordet, har den moderne Opfattelse af Forholdet faaet et særligt
Præg. Det er, eller har indtil for kort Tid siden været, kun
Forholdets Begyndelse, Forelskelsen, der har lagt Beslag paa
Interessen. I Beskrivelsen af denne, enten i dens simpleste Form,
eller, mere pirrende, i dens Sammenstød med en alt indgaaet
Ægteskabsforpligtelse, har Digtekunsten lagt sin egentlige Kraft.
Med Forelskelsens Sejr er Tæppet gaaet ned. Den ægteskabelige
Kærlighed derimod har været fattig paa digterisk Behandling.
Digterisk set, har det lange, trofaste Samliv kun taget sig ud som
noget utydeligt og ensformigt graat i graat, ubrugeligt som
Forgrund, kun skikket til at anvendes som virkningsfuld Udsigt i det
Øjeblik, de elskende faar hinanden.

I den skarpeste Modsætning til alt dette stod det 16de
Aarhundrede. Det havde ingen Digtere af Betydning til at føre Ordet.
Ganske naturligt faldt da dette i den Stands Lod, der paa et andet
Omraade udtrykte Tidens stærkeste, aandelige Bevægelse,
Gejstligheden. Men Præsternes Forudsætninger for at være Elskovens
Talsmænd var vidt forskellige fra Digternes i Nutiden, deres
Livssyn sammensat af helt andre Bestanddele.

Stærkt religiøst bevægede og tilhørende en levekraftig Slægt


[1] Suhm: Nye Samlinger
til den danske Historie III, 41-42. S. 47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free