Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Parternes Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trolovelsen skulde anses for ugyldig. Omvendt lader Følelsernes
Varme intet tilbage at ønske hos de to Søstre Anna Katharina og
Eleonora Christine, der hver især kun ni Aar gamle knyttede
deres Skæbne til en andens. Den ældste Søster døde, endnu halvt
et Barn, af Sorg over Tabet af sin Fæstemand. Den yngste Søster
viste et langt Liv igennem, at den trofaste Hengivenhed, hvorpaa
hun alt som lille havde aflagt Prøve[1],
heller ikke senere lod sig kue selv af de tungeste Tilskikkelser.
Men som Regel gjaldt det dog vistnok, at Loven havde Ret,
naar den krævede Myndighedsalder for Trolovelse. Kun Skade,
at man saa lidet rettede sig herefter. Saa megen desmere Agtelse
faar man imidlertid for de enkelte, der vovede at følge Loven og
værne om Døtrenes Ret til selv at have en Mening med om deres
fremtidige Skæbne. Et af de faa Eksempler herpaa afgav Fru Ide
Munk, hvis Optræden det har Interesse nærmere at betragte,
netop fordi den, som en Art Modprøve, dobbelt bekræfter
Datidens Iver for unge Trolovelser.
Ide Munk havde været gift med Oluf Rosenkrans til Vallø,
der døde allerede Aar 1545 og efterlod hende som Enke med
tre Døtre. En af disse ægtede Peder Bille, en Søn af Rigens
Hofmester Esge Bille. Den gamle Hr. Esge var imidlertid ikke
fuldt tilfreds med den herved vundne Familje-Udsigt til Part i
Vallø. Han ønskede endnu en af sine Sønner, Henrik Bille,
tro-lovet med nok en af Ide Munks Døtre, den lille Karen
Rosenkrans. I denne Anledning forklarede han, at salig Oluf
Rosenkrans i sin Tid havde givet Løfte paa dette Parti. Frieren, Henrik
Bille, som just opholdt sig i Udlandet, fik faderlige Opfordringer
til intet at forsømme, men sende Gaver til sin Udkaarne baade fra
Paris og Angers. Selv skikkede han herhjemme Bud paa Bud til
alle hendes paarørende. Og lidt efter lidt lykkedes det den
mægtige Rigens Hofmester at vinde næsten samtlige Frænders
Samtykke.
Kun een sagde nej, det var Moderen Fru Ide Munk. Hun og
Esge Bille mødtes tilsidst i København og taltes mundtligt ved,
men hans Veltalenhed var forgæves. Ide Munk stod ved sit, at
"hun ikke vilde forlove eller forsige sin Datter udi hendes
umyndige Aar". Alt sligt maatte vente, til Jomfru Karen kunde "have
sin gode Beraad og Tykke hos sig selver og hos hendes anbaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
