Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Parternes Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han havde vægret sig ved at trolove en Mands to Døtre med
deres Friere. Præsten undskyldte sig med, at de begge var Børn,
den ene i det tolvte, den anden i det niende Aar, og ingen af dem
havde endnu været til Alters. Landemodet afgjorde Sagen
saaledes, at den yngste skulde afvises, men den ældre kan, naar
Provsten har overhørt hende, og hun har staaet sig godt i
Katekismus, blive trolovet[1].
Fra Sverige hedder det i Kinnevalds Herreds Domsbog af 1621
i en Retssag mod Bonden Hakon Hakonsen og hans Hustru
Ingeborg: "Findes her ved Grænsen en stor Usæd, at de
bortgifte deres Børn saa smaa og unge, at de ikke vide eller kunne
forstaa, hvad Ægteskabet er, ej heller hvad de er Gud Almægtigste
eller hinanden skyldige. Saa at Ingeborg, som alt haver
været gift i nogle Aar, ikke endnu er femten Aar gammel, og
Hakon Hakonsen ikke over atten Aar"[2]. Skikken har holdt sig
i enkelte Egne af Sverige indtil det 19de Aarhundrede. Om
Forholdene i Blekinge hedder det saaledes Aar 1800: "Formuende
Bønders Døtre bortgives undertiden i en Alder af 8-10 Aar"[3].
*
En Del af disse Børn, der saaledes gav deres Ja og Samtykke
til noget, hvorom de ikke havde Begreb, maatte vistnok nødes
eller lokkes hertil. Vi veed saaledes om Birgitte Gøye – der,
længe førend hun ægtede Herluf Trolle, i sit ellevte Aar var
bleven trolovet med Jesper Daa – at hun kun ved Anvendelse af
Magt og List var af sine Omgivelser bleven dreven til dette Skridt.
Faderen og Stifmoderen svarede paa hendes Bøn om at maatte
blive fri, "at de ikke vilde være æreløse for hendes Skyld". Og
en Klosterjomfru, under hvis "Ave og Limestrøg" (Slag med
Ris), hun indtil kort forinden havde været, lokkede og truede
hende til at afskrive et forelagt Brev, der indeholdt hendes
Samtykke[4].
Men i Reglen behøvedes der dog vistnok hverken Magt eller
List for at vinde den kvindelige Parts Samtykke. Efter Tidens
hele Tankegang maatte det at troloves staa som noget vinkende,
ikke mindst for de unge, der herved opnaaede den første
Adkomst til at regnes blandt de voksne. Og næppe har
[1] O. Wolff: Journal for Politik,
Natur og Menneskekundskab. (Kbhvn. 1807) IV 153.
[2] Hyltén Cavallius:
Wärend och Wirdarne II (Sthlm. 1868) 260.
[3]
J. J. Öller: Beskrf. öfver Jemshögs Sochn i Blekinge (1800). S. 213.
[4] Danske Magazin 3dje Række I 172-76. I Dommen
siges udtrykkeligt, at Birgitte Göye "var paa den Tid et
uforstandigt Barn ikke ældre end paa sit 11te Aar", samt at, da
hun efter Stifmoderens Død sendte sin Fæstensgave tilbage", "var
hun kommen til 14 Aars Alderen". Samtidigt hedder det dog i Dommen,
der er dateret 10 August 1540, at den er fældet i Henhold til en
kongelig Befaling om at undersøge denne Trolovelse, "som er sket
for 15 Aar siden", hvoraf kunde sluttes, men dog ikke med
Nødvendighed følger, at Trolovelsen er foregaaet 1525. Den
kongelige Befaling kunde jo nemlig være udstedt før Aar 1540.
Naar nu hertil kommer, at vi om Birgitte Göyes Fødselsaar kun
med Sikkerhed vide, at hun var yngste Barn, og at hendes Moder
døde den 9. Novbr. 1513, saa er der næppe tilstrækkelig Grund
til med T. A. Becker (Herluf Trolle og Birgitte Göie S. 7-8) og
C. F. Allen (De tre nordiske Rigers Historie IV l, 196) imod
Dommens klare Ord at forandre Birgitte Gøyes Alder, da Trolovelsen
skete, til 14-15 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0040.html
