Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes som Forholdene havde udviklet sig ned til det 16de
Aarhundrede, var der ikke foregaaet synderlig Forandring heri.
Endnu fremdeles ansaas det for et naturligt Udtryk for Tillid og
Ærbødighed overfor en anselig Slægtning eller højtstaaende
Velynder at overlade til denne at træffe Valget. Skikken holdt sig
uforandret ned igennem det 17de og langt ind i det 18de
Aarhundrede. Et ejendommeligt tydeligt Eksempel herpaa fra en lidt
senere Tid haves i følgende snurrige Brev[1]
af 1692 fra Digteren
Jørgen Sorterup til Professor Bircherod, der havde hjulpet ham
til et Præstekald, og hvem han nu opfordrede til ogsaa at skaffe
sig en Kone med Penge:
"Nobilissime et celeberrime professor, fautor æternum colende!
Den store Fromhed, som nobiliss. Dn. professor mig i saa mange
Aar continuerlig har bevist, giver mig endnu den Dristighed, at
jeg denne min ringe Missive hannem som min tilforladende Ven
og bedste Befordrer uden nogen Undseelse lader blive insinueret,
i Haab at han min Dumdristighed ikke ilde optager, helst efterdi
hans eget fromme og imod mig faderlige Gemyt tilforn har aabnet
mig den Adgang, at jeg hannem som min højgunstige og meget
bevaagne Patron har ideligen kunnet søge, tiltale og consulere.
"Min Tilstand er, Gud ske Lov! god og mit Kalds Lejlighed
er endelig noget bedre, end jeg af førsten selv havde tænkt,
hvorud over jeg haaber, at alting med Tiden skal blive godt. Men
som jeg dog nu med Tiden faar at tænke paa at forandre min
Enlighed til Ægteskab, saa falder min allerydmygeligste Bøn til
Eder, optime Mæcenas! at som Gud i Himlen hidindtil har brugt
Eder som et sær Instrument til min Lykke i Verden at befordre,
I saa endnu fremdeles og særdeles i denne Post ville lade Eder
behage at raadføre mig. Maaske Gud almægtigste endnu ved
Eders Raad kunde herudi, som i alt det forrige, befordre mit
Gavn og Bedste.
"Nobilissimus vir veed vel selv, at jeg er fattig og desforuden
i et Par Hundrede Dalers Gæld foruden Præstegaarden, som
skal købes etc. Kunde nu Lykken føje det, at jeg kunde faa en
ærlig Mands Barn, der havde noget til Hjælp til dette for mig at
betale og til min Husholdning at stille i Værk, da vilde jeg prise
mig lykkelig og optage det som en sær Guds Naade, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
