Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse / 23 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ynkelig igen, og jeg ved ikke, om det blev godt imellem dem
siden«[1].

Den svenske Professor Samuel Odmann, der i Midten af det
18de Aarhundrede som Barn levede paa Landet med slige
Forhold nær for Øje, har skildret sine Indtryk saaledes: "Hver Nat
mellem Søndag og Mandag gik Sognets gossar, som de kaldte
det: "paa ligg". Næppe var der nogen Pige, som ikke havde ligget
i Seng med den mandlige Ungdom i det halve Sogn. Men herved
foregik dog mindre lastbart, end man skulde tro. En og samme
gossa kunde samme Nat gøre ti Besøg. Hele Sengelaget varede
nogle Minutter. Det tillodes ham aldrig at stikke sin Haand under
Skindfelden, hvormed Pigen var bedækket op til Halsen. Jeg
saa med egne Øjne flere saadanne Par i min
Patrons Hus, uden mindste Undseelse, stundom to Par i en og
samme Seng. Pigens Hoved laa paa gossans Arm og det lignede
Søskende-Fortrolighed. Oftere hændte det, at den, der vovede
nogen Uanstændighed, blev kørt ud med Allarm, og alle Pigerne
gjorde heri fælles Sag"[2].


Fig. 5. Gaarden Lökre i Gudbrandsdalen.
(Nu opstillet i de Sandvigske Samlinger i Lillehammer.)

Et Tilfælde, der let kunde indtræffe, var, at flere ønskede at
være hos en og samme Pige. I saa Fald anbragtes først en paa
hver Side og derpaa fremdeles de efterfølgende ud til begge
Sider, saa langt Pladsen tillod det. Hos saadanne skønne gjaldt
det om at komme i rette Tid. Skøndt der vel i Reglen var een af
Gæsterne, der var den foretrukne, og Lejet for alle maatte være
temmelig ubekvemt, var dog netop Trængselen i det indskrænkede
Rum noget, der tjente Værtinden til Ære, og hvorpaa hun
satte Pris. Om dem, der laa yderst, hed det i Dalarne, at de laa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>