Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvejende. Overalt er Hovedsagen: vekslende Besøg af
Egnens mandlige Ungdom hos de ugifte Piger især
Lørdag Nat, hvilke Besøg vedbliver ofte aarevis, lige til et
enkelt Par bliver enigt. Fra dette Øjeblik skifter Forholdet Præg.
Naar den unge Mand herefter har "gjort det vist" og "fæstet"
Pigen hos hendes Forældre, har fra nu af kun han Eneret til at
besøge hende om Natten. Saa godt som allevegne er det kun de
ugifte Piger, der saaledes modtager Besøg. Det er en enestaaende
Undtagelse, naar det om Forholdene paa Øland Aar 1768
hedder: "Gaardmands-Enker have den Frihed at tage en eller flere
Karle paa Prøve, hvilke hun udvælger den ene efter den anden,
og omsider beholder den, hende anstaar"[1].
Den hele Skik kaldtes og kaldes endnu som oftest for
"Nattefrieri" eller "Natteløben". Den holstenske Benævnelse "at
"fenstre" sigter vistnok ligeledes til Tiden, hvorpaa
Stævnemøderne holdtes, og kommer altsaa af "finster", mørk. Den
moderne Udledning af "Fenster", Vindue, svarer næppe til
Forholdene. Thi i Holsten som i det øvrige Norden var Menigmands
Vinduer sjældent til at aabne og behøvede i et Tilfælde som dette
ikke heller at være det, da alle kunde gaa ind ad den uaflaasede
Dør, hvilken Indgang ogsaa ved denne Lejlighed benyttedes.
Betegnelsen "Nattefrieri" kunde synes uheldig, for saa vidt det
jo netop ikke var "Frieri" i Nutids Forstand her foregik, men
blot en ejendommelig Art venligt Samvær, og det egentlige
"Nattefrieri" just ophørte fra den Stund, han "friede" til hende,
det vil sige hos rette vedkommende anholdt om hendes Haand.
Heri turde imidlertid maaske netop ligge et Bevis for
Betegnelsens Ælde. Ordet "fri" tages nemlig her i sin oprindelige
Betydning "at elske"[2], hvorfra det i Tidernes Løb er gledet over til at
betyde "bejle", paa samme Vis som det andet gamle Ord for at
elske: at "love" er gaaet over til at betegne at love Tro, at
trolove. De Unges Forhold under "Nattefrieriet" kaldtes derimod
sjældent med det adelige Udtryk: "at ligge paa Tro og Love". I
en enkelt Egn, Dalarne og Helsingeland i Sverige, har et noget
lignende Udtryk holdt sig: "at ligge paa Ære og Tro"
[3]; ellers synes hin Betegnelse kun
at have hørt hjemme paa Herregaardene og i Købstæderne.
I Nattefrierierne deltog alle unge, saa snart de havde naaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
