- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
17

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Ærens Mark, saa vilde jeg heller ikke denne Gang forspilde
mit gode Navn. Jeg vidste nemlig for sikkert, at der blev skrevet
fra det ene Hof til det næste om min Dygtighed til Drik. Derfor
blev jeg."

"De indfødte Junkere forsvandt nu ogsaa, og Jomfruerne med,
saa at der tilsidst ikke var flere tilbage i Stuen hos mig end to
Jomfruer og en Junker, hvilken begyndte en Dans. Jeg dansede
efter. Det varede imidlertid ikke længe, førend min gode Ven
trak sig med Jomfruen ind i det Kammer, som var ved Siden af
Stuen. Jeg efter ham. Da vi nu kommer ind i Kamret, ligger der
to Junkere med deres Jomfruer i Sengen. Han, der har Fordansen
for mig, faldt ogsaa med Jomfruen i en Seng. Jeg spurgte
den Jomfru, med hvem jeg dansede, hvad vi skulde gøre. Hun
svarede mig paa Meklenborgsk, at jeg skulde ogsaa lægge mig
i Seng hos hende, hvad jeg ikke lod mig bede længe om, men
lagde mig med Kappe og Klæder paa, Jomfruen ligervis, og
taltes vi saa ved til den lyse Dag, dog i al Tugt og Ære. Om
Morgenen havde jeg Æren af, at jeg var den, der var bleven længst
paa Pladsen, jeg havde gjort mine Sager bedst, og jeg kom
derover i stor Gunst hos Fruentimret. Sligt kalde de: at ligge
sammen paa Tro og Love. Men jeg agter mig ikke mere ind paa den
Slags Samleje, thi Tro og Love kunde let blive til en Skælm.
Derom hedder det: Tag dig iagt! min Hest den sparker"
[1].

Et andet træffende Eksempel paa Skikken i sin Oprindelighed
findes i en ret mærkelig Bog, som den danske Adelsmand Claus
Pors Aar 1613 oversatte og udgav. Bogen kaldes "en nyttig
Husbog" eller "Levnets Compas" og angiver sig selv at indeholde
"mange skønne, vigtige Lærdomme, som enhver kristen Ven
kan rette sit Liv og Levnet efter"[2]. Den paagældende Fortælling
hedder: "Paa Tro og Love ligger en Herremand hos en
Jomfru", og Indholdet er en skæmtefuld Paavisning af, at elskende
under sligt et Møde ikke kan vide sig sikre paa at være alene,
ligesom Grænserne for det passende heller ikke her er fast
afstukne. For saa vidt er Fortællingen moralsk nok og giver
derhos gode Oplysninger om Datids Forhold. Men Skæmten er saa
drøj og Claus Pors’s Begreber om, hvad der uden Anstød lader
sig sige, afviger saa stærkt fra Nutidens, at Fortællingen ikke her
lader sig gentage.


[1] Liebe, Lust und Leben der Deutschen des sechszehnten
Jahrhunderts, in den Begebenheiten des schlesischen Ritter,
Hans von Schweinichen von ihm selbst aufgesetzt, herausgegeben
von Büsching. I. (Breslau 1820) S. 76-77.
[2] Leffnetz Compasz
aff Claus Porsz til Øllingxøe. (Kbhffn. 1613.) Blad M m 6.
Fortælling no. 163.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free