Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle Familjefester, Bryllupper, Barseler o. s. v., der i visse
Henseender udgjorde Aarets Lyspunkter, var for saa vidt kun
golde Sammenkomster, som ingen af disse Fætre og Kusiner,
Halvfætre og Halvkusiner, der her mødtes, kunde ægte hinanden.
Bekendtskab maatte stiftes ad anden Vej.
Bybefolkningen var her gunstigst stillet. Enhver Familjefader,
Haandværker saavel som Købmand, var Medlem af et eller andet
Lav, ved hvis selskabelige Sammenkomster alle mødte med
Hustruer og Børn. Her var Lejlighed for de unge til frit at samles
og lære hinanden at kende. Følgen blev de hyppige Fag-Giftermaal,
der var saa betegnende for Datiden og gav Bybefolkningen
sit næsten kasteagtige Præg. Det var da langtfra alene
Fornufthensyn til Haandteringens Tarv, det var fuldt saa meget selve de
ved Lavsvæsenet fast afstukne Omgangsforhold, der ledte til, at
Bødker-Sønnen fik en Bødker-Datter, Bødker-Enken en ledig
Bødker, og alle Børnene gik samme Vej.
Langt uheldigere stillet var Landbefolkningen, baade Almuen
og Adelen. Afstandene lagde her Hindringer i Vejen for hyppige
Sammenkomster, og naar man endelig mødtes fra vidt
forskellige Egne, var det gerne til Familjefester, hvor der dog ingen
Giftermaalsmuligheder var. Herredage og Snapsting udgjorde for
Adelen nogle af de faa Lejligheder, hvor større Mønstring kunde
finde Sted. Intet Under da, at Mødre og Døtre hen ad den Tid
regelmæssigt fik Trang til Indkøb og nødvendigt maatte følge
Mændene til Staden.
Slige Møder forslog imidlertid alligevel kun lidt. Hertil kom,
at heller ikke ved Saadanne Lejligheder var Omgangsforholdet
mellem de to Køn synderlig frit. Udenfor Dansen var der kun
ringe Mulighed for de unge til at veksle Ord. Og med ægte
nordisk Mistillid saa man den Gang, som i Sagatiden og den Dag i
Dag hos Landbefolkningen, paa enhver Mand, der aabenlyst
søgte en Kvindes Selskab. Efter den almindelige Mening bar han
sig umandigt ad og maatte have ondt i Sinde[1].
Der var da kun to Maader at trænge igennem den Fortryllelseskres,
der omgav Kvinderne: enten ved hemmeligt at bryde den
og holde Stævnemøder, eller ved at lade saavel Valg som
foreløbig Aftale om Giftermaal besørge af andre, helst ældre
kvindelige Slægtninge, der med Glæde overtog saadant Tillidshverv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
