Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En ganske egen Art Navne var Soldaternavnene. Det
synes at have været almindelig Skik baade i Norden og andet
Steds, at de menige ikke som nu til Dags kaldtes blot ved
Nummer, men med et eget Krigsnavn, der, saa længe de var under
Fanerne, afløste deres virkelige. Dunkle Minder om denne gamle
Skik, der jo betegnede Krigerstanden som lige saa
betydningsfuld som den gejstlige, hvor man ogsaa skiftede Navn ved
Optagelsen, har holdt sig i de forskellige Sprog. I Frankrig bruges
saaledes endnu Udtrykket nom de guerre om end i overført
Betydning. Talemaaden "at faa Ilddaaben" har maaske ogsaa
oprindelig indeholdt en Hentydning til Skikken.
De ny Navne var enten selvlavede og i saa Fald vel efter
Ønske – i Reglen udmærkede f. Eks, de hvervede Landsknægte
sig ved yderst drabelige Navne –, eller ogsaa gaves de
Rekruterne af Befalingsmændene, og i dette Tilfælde turde de ofte paa
en ubehagelig Maade have sigtet til iøjnefaldende Kendemærker.
Shakespeare lader de Rekruter, der forestilles for Falstaff, møde
med Navnene: Muggen, Skygge, Vorte, Skakmat, Tyrekalv.
Efter endt Krigstjeneste aflagdes vistnok som oftest atter disse
Navne. I og for sig var der dog næppe noget til Hinder for, at
Krigsnavnene senere baade kunde bevares af den enkelte og
endog kunde gaa over til at blive Familjenavn, naar der var et
eller andet af dem, som gjorde særlig Lykke. Vi veed saaledes
om Forholdene i Skaane i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede,
at mange af Bønderne her vedblev efter endt Krig at bære de
Navne, som Magnus Stenbock havde givet dem, da han rejste
Befolkningen til Landets ForsvarJunge: Den nordsjællandske
Landalmue. (Kbhvn. 1844.) S. 299-300.. Umuligt er det ikke, at
enkelte af Nutidens Familjenavne i Danmark som Flink, Kvik,
Sejr, Glavind, Bøsse, Flindt, Bue, Drabelig o. s. v. oprindelig
kunde skrive sig fra Soldaterherkomst.
Medens de herhen hørende danske Forhold kun er lidet
opklarede, lader Udviklingen i Sverige sig tydelig forfølge i dens
ejendommelige Løb. Modsat alle andre Lande har den gamle
Skik med Krigsnavne holdt sig her ned til vore Dage og var
gaaet over til at udgøre et fast Led med i Hærens Forhold. For
at forstaa Udviklingen maa det erindres, at Sverige fra Aar 1563
til 1720 førte saa godt som uafbrudt Krig. Ligeledes maa det
erindres, at den svenske Landalmue besad en naturlig Takt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
