Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der levede i Helsingør mod Aarhundredets Slutning og var
berygtet for at huse alle Slags Landstrygere, gik stadig under
Navnet "Stodderæsken", Ane Sørensdatter, der paastodes at staa
i et intimt Forhold til Mestermanden, kaldtes "Rakkerbalje" osv.
Hvad der mest forundrer er den Ugenerthed, hvormed disse
Tilnavne anvendtes baade om vedkommende, til vedkommende,
ja undertiden ogsaa af vedkommende selv. Der kan f. Eks. ikke
være Tvivl om, at Betegnelsen "Rasmus Kaabeløs" maa
oprindelig have været et ubehageligt Øgenavn foren Retsbetjent. Ikke
desto mindre omtales han af en Præst, hvem han tilmed hjalp
til Rette, saaledes: "Om Tirsdagen fulgte "Kaabeløs" mig til
Nyborg". Og Slotsskriveren her siger til dem begge: "Frants
(*c: hans overordnede, Lensmanden Frants Brockenhus) er paa
Eskebjerg. Kommer han herind i Aften, saa kom i Morgen herop!
og I, "Kaabeløs" med! Jeg vil hjælpe paa Sagen, hvad jeg kan".
Ja, Tilnavnet synes i den Grad at have slaaet an, at det truer
med at blive et Slægtnavn. Et yngre Familjemedlem, der synes
opkaldt efter hin, kaldte sig i hvert Fald dermed, da han Aar 1575
betraadte Forfatterbanen og udgav: "Om Had og Avind, paa
danske Rim af Rasmus Jørgensen Fynbo, Kaabeløs"[1].
Helsingørs Tingbøger, der paa dette Omraade giver os de
fyldigste Oplysninger, vrimler af saadanne Tilnavne. Efterhaanden
som man læser, glemmer man de virkelige Navne, Karen Henrik
Skrædders, Maren Bødkers, Ane Sørensdatter o. s. v. over disse,
der ganske anderledes let fæstner sig i Hukommelsen. Og det er
tydelig nok gaaet Skriveren paa samme Maade. Ogsaa han
opgiver, efterhaanden som samme Person kommer igen, at nævne
det ligegyldige Døbe- eller Fødenavn. De afløses af det
Øgenavn, hvorunder vedkommende øjensynlig altid har gaaet, og
som han derfor alene husker. Følgen er en ganske egen Art
Billedsprog. Man hører om, at i Dag er "den hvide Høne" igen
for Retten, "Sommerfuglen" maa rømme af Byen for ukysk
Levned, "Pinken" har i Nat atter været paa Spil, "Flækkesilden"
er for tredje Gang benaadet, "Maren put i Lomme" bliver for
uskikkeligt Levned forvist Byen, kommer hun igen, skal hun
ligesom "Rakkerbalje" blive udledt af Mestermanden[2] o. s. v. o. s. v.
Hvor vidt denne Tilbøjelighed er gaaet, kan ses af, at stundom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>