Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som blot Tilnavne nærmest har betegnet vedkommendes Udtale
– altsaa ikke angivet hans Fødeby eller lignende, men kun hvad
Landsmand han var – saa er Forholdstallet blandt disse i høj
Grad forrykket siden det 16de Aarhundred. Talrigt bevarede
hele Norden over er de, der angiver tysk Herkomst: Friis (*c:
Friser), Holst, Holstein, Hannover, Sachs, Sass, Beyer, Preuss,
Frank, Francke, Schwab, Bøhm o. s. v. Baade som For- og
Efternavn har holdt sig Flemming (af flamsk Herkomst). Derimod
er det Tilnavn af denne Art, der ubetinget var det hyppigst
forekommende,i Norden i det 16de Aarhundrede, nemlig Jude eller
Jute, nu næsten ganske forsvundet som Efternavn. Hermed
betegnedes enhver Dansk i Norge og Sverige, og Tallet at Danske,
især i Norge, var meget stort. Men lige saa sikkert som Uviljen
vidste at pille enhver saadan fremmed ud og give ham sit
Tilnavn, ligesaa omhyggeligt har ogsaa Efterkommerne sørget for,
naar deres Maal ikke længer røbede dem, at smutte under og
blive det forhadte Tilnavn kvit.
Blandt de Tilnavne, der angiver Farve, har Hviid, Graah,
Svart, Schwartz, Rød, Roed, Rothe, Bruun, Grøn holdt sig som
Slægtnavne, men underligt nok næsten slet ikke Blaa eller Gul,
end ikke i Sverige, hvor de dog er Nationalfarver.
Af Tilnavnene, der angav Ejendommeligheder i Legemsformen,
er kun faa bevarede: Lang, Lange, Kort, Kurz, Dichmann
o. s. v., medens saa godt som alle hine Angivelser af de
enkelte Legemsdeles Form og Farve, ofte utroligt frie
Betegnelser, hvorpaa det 16de Aarhundrede var saa rigt, er udskilte.
Faa samme Maade er det gaaet med Egenskaber og
Almenbetegnelser, kun de allerpæneste som From, Schmock, Schøn o.
s. v. er bevarede.
I Dyrebetegnelserne er endelig vistnok den største
Forandring foregaaet. Tilbøjeligheden til at opkalde efter Dyr – der
havde været saa stærk tidligere, og hvoraf saa stor en Part af de
adelige Slægtnavne var fremgaaet – har siden det 16de
Aarhundrede for Danmarks Vedkommende været i stadig Tilbagegang.
Ikke blot synes intet af Datidens Øgenavne at være gaaet over
til Familjenavn, men selve Tallet paa anerkendte Dyrenavne er
siden da stadig ved Uddøen blevet formindsket, uden at nogen
væsentlig Tilgang har fundet Sted. Oxe, Daa, Ræv, Gris, Galt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
