Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det 16de Aarhundrede, kan ses af følgende Udtalelse fra
Sønderjyllands Hedeegne Aar 1863: "Næsten enhver Mand har et eller
andet Øgenavn, hvorover Slægtnavnet tidt rent gaar i Glemme,
og man kan leve Aar sammen med Folk uden at vide, at det
Navn, de daglig nævnes med, er et Øgenavn; ja selv veed de
undertiden ikke, hvad de hedder"[1].
Det har sin egen Interesse at undersøge disse Navnedannelsens
vilde Skud, dels fordi de i sin Tid har givet det
daglige Liv sit Præg, om end de kun undtagelsesvis har sat
Mærke i Skriftsproget, dels fordi de angiver den Vej, ad hvilken
i mangt et Tilfælde de senere Efternavne er blevne til. Idet vi
da altsaa i det følgende skal søge at danne os et Overblik over
de forskellige Arter, vil vi faa Lejlighed til – ikke blot som
tidligere at betragte den bevidste Tilegnelse af Slægtnavne – men
i et endnu dybere Lag at iagttage selve den ubevidste
Navnedannelse i Virksomhed, Led af den Udvikling, der har frembragt
baade Enkeltnavn og Slægtnavn.
Den simpleste Form for Saadanne Tilnavne var Tilføjelsen af
vedkommendes Bestilling. Hvor naturlig denne
Udtryksmaade faldt, kan bedst ses af, at enhver i Nutiden under givne
Forhold uvilkaarlig anvender den samme. Det ligger Tungen
langt nemmere i Stedet for "Vægter Hans Nielsen", "Røgter
Jens Persen" osv. at sige "Hans Vægter", "Jens Røgter" osv.
Datiden brugte overordentlig meget denne Art Betegnelse. I
Lensregnskaber, Byregnskaber og officielle Fortegnelser,
bestemte for en overordnet, der hyppigt næppe kendte dem, om
hvem der taltes, ja selv i aabne Kongebreve træffer vi overalt
de samme, tilsyneladende blot Hverdagsbetegnelser: Hans Smed,
Jørgen Fisker, Morten Redesvend, Maren Mælkedeje, Niels
Svinemand, Klaus Rakker osv. Som Regel kan man opstille, at
Datiden næsten altid, naar Bestillingen nævnedes, satte denne efter
Mandens Navn. Kun Magister og et Par andre dannede i saa
Henseende en Undtagelse. Hvor let dette Bestillingsnavn under
slige Forhold maatte kunne gaa over til at blive Efternavn og
herved Slægtnavn, har vi allerede før omtalt.
Den næste Form for Tilnavn, der laa lige ved Haanden, var
Angivelsen af Vedkommendes Bopæl. I Byer faldt ganske vist
denne Betegnelse ikke saa naturlig som det at anføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
