Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oftest ypperlig Klang. Der var kun faa, der som Bergius,
Brunius, Lundius, Sundius, Poppius, Ringius fristede til at kaste den
latinske Endelse bort, eller som Blackstadius, Lastadius,
Tingstadius, Tollstadius o. s. v. røbede for tydeligt deres nordiske
Herkomst. I Reglen var denne godt skjult og Navnene dannede
som i et levende Sprog, tilsyneladende frit og dog regelbundet.
Heraf deres indbyrdes Forskellighed og dog Ensartethed. Et Par
Navnerækker kan anskueliggøre dette. Der var f. Eks.:
Choræus, Fagræus, Lenæus, Nyblæus, Stobæus o. s. v., eller
Arrhenius, Arsenius, Fallenius, Forsenius, Rosenius, Tedenius o. s. v.;
eller Borelius, Montelius, Sommelius, Stagnelius o. s. v.; eller
med det blødere Fald: Afzelius, Benzelius, Berzelius, Wivallius
o. s. v., o. s. v. Der var ingen Mulighed for ved disse Navne,
som ved de danske, at afstryge dem deres fremmede Form, saa
at det svenske Navn stod tilbage. Hvo kunde ane, at f. Eks.
Benzelius kom af Bentseby, Berzelius af Bergsater, Gezelius af
Gesala, Nezelius af Nas, Rhyzelius af Ryssby, Stigzelius af
Stigsjø, Cavallius af Håldal o. s. v.[1].
Ogsaa græskdannede Navne trængte ind i Sverige. Ganske
særlig Lykke gjorde Endelsen: -ander. Ved Hjælp af den slap
enkelte, virkelig græske Navne ind, og endnu flere gamle
nordiske pyntedes dermed. Som Eksempel paa Saadanne Slægtnavne
kan anføres: Alander, Bolander, Dryander, Kjellander, Lysander,
Mosander, Nicander, Thomander o. s. v.
Denne latinske og græske Navnedannelse, der vedblev at
foregaa i Sverige i det 16de og 17de Aarhundrede og ikke helt
skal være ophørt endnu, mødte senere en Modstrøm, da fransk
Smag begyndte at gøre sig gældende. Ikke faa Familjenavne,
der tidligere havde endt paa -æus, -enius eller -erus, blev nu
tilstudsede paa Fransk med de kortere Endelser -é, -én eller ér.
I hele det 18de Aarhundrede ansaas det for upassende for en
Adelsmand at bære et Navn med Endelsen -us. Da Linnæus
adledes, maatte han forandre sit Navn til Linné, Celsius maatte
kalde sig Celse o. s. v., og i Karl den Tolvtes Hære var, som
man sagde, Kongens Navn, Carolus, det eneste, der havde latinsk
Endelse.
Hos den jævnere Borgerstand og hos Bondebefolkningen i
Norden i det 16de Aarhundrede var Slægtnavne endnu noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
