Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derfor vi binder
Eder og vinder
En Løsning. Den maa være
Med noget smukt,
Sukker eller Frugt,
Kosteligt vi intet begære
[1].
At Bindebreve endnu mod Aarhundredets Slutning var brugelige
ved Hoffet i Danmark kan ses af, at Griffenfeld, eller rettere
dengang endnu kun Peder Schumacher, skrev "et allerunderdanigst
ønskende Bindedigt" til Christian den 5te[2]. Aar 1671
søgte Eleonora Kirstine Ulfelds to yngste Døtre at faa deres
Moder ud af Fængslet ved at tilstille Christian den 5te et
Bindebrev. Det var skrevet paa et alenlangt, lyseblaat Silkebaand og
blev spillet ham i Hænde, idet det som tilfældig var henlagt i
hans Vindue. Det indeholdt vel ingen bundne Knuder, men kun
en bønlig Opfordring til "at løse den haarde Knude, hvori deres
fangne Moder var bunden". Kongen lod sig imidlertid ikke heraf
bevæge til at give hende fri[3].
Det var en Selvfølge, at Bindebreve paa Vers var et yndet
Emne for det 17de Aarhundredes Digtere. Anders Bording f. Eks.
har forfattet ikke faa saadanne[4]. Den sidste og største Samling
"Bindebreve" er mærkelig nok udkommen i det 19de
Aarhundrede, idet en Skolelærer Jesper Fjord Aar 1822 i Odense
udgav: "Materialier til Bindebreve for Bønder og andre". Ser man
imidlertid denne Samling efter, viser det sig, at "Bindebreve"
her er taget i meget udvidet Betydning, idet der herved tillige
forstaas, hvad vi vilde kalde Gaader paa Vers. At dog Sansen
for de gammeldags Bindebreve paa Navnedage og i behørig Form
med Hestehaarsknuder osv. ikke helt har tabt sig i Danmark,
kan ses af, at det ikke blot Aar 1839 med Rette kunde siges:
"Den gamle Skik iagttages endnu mangensteds og giver
Anledning til megen Morskab"[5]. Bindebreve med Knuder og
Gækkevers udgjorde fremdeles omkring Aar 1900 en yndet Spøg hos
Landbefolkningen i Danmark[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
