Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget stærkt Indtryk paa Christian den Fjerde. Den samme
Kækhed i Anskuelser, som havde tiltalt ham hos Venusin, gav
sig ogsaa til Kende i denne Udtalelse, der vovede sig frem trods
Konge og Rigsraad. Og Resen forsvarede ikke Djævlebesværgelsen
som Bisperne gjorde det, af blot ydre Grunde, fordi den
nu engang stod i Kirkeordinansen og Menigheden havde vænnet
sig dertil[1]. Nej, han erklærede den for en af Kristentroens
Grundpiller, ved hvis Borttagelse ikke alene en Forbindelse med
Oldkirken vilde briste, men ogsaa Menighedens Syn for
Kristendommens Kerne tage væsentlig Skade. Hvis han virkelig havde
Ret! Hvis Kongen i dette Øjeblik, hvor han just havde forjaget
Jesuiternes Udsending, "Klosterlasse", fra sine Riger, selv stod
i Begreb med ved en overilet Beslutning at skade sit Folks
Rettroenhed lige saa meget, som Jesuiterne kunde have gjort det!
Kongen blev mere og mere betænkelig.
Det første, tydelige Udtryk for Christian den Fjerdes ændrede
Stemning var, at han paa sin Rejse til England i Sommeren 1606
medtog ikke blot sin nye Historiograf, Venusin, der skulde være
hans "Taler" undervejs, men ogsaa Professor Resen. En lærd og
from Mand som denne, der ikke var bange for at udtale sin
Mening mod Konge og Rigsraad, passede just til at være med, hvor
det gjaldt om ikke at lade sig gaa paa, fordi man stod overfor en
Flok lærde Englændere.
Venusin og Resen blev saaledes de to Repræsentanter for
dansk Videnskabelighed. Valget var godt truffet. At Venusin vilde
svare til sin Konges Forventninger var ikke mere, end man paa
Forhaand kunde slutte fra hans sprudlende Liv og kvikke
Slagfærdighed. Han gjorde ogsaa Lykke ikke blot blandt almindelige
lærde i England[2], men ligeledes hos Landets lærde Konge, Jacob
den Første, der til Tak for et latinsk Æresdigt tilbød at adle ham
[3].
Men ogsaa Resen maa have optraadt paa en Maade, der tiltalte
Christian den Fjerde, han synes i hvert Fald paa Rejsen at være
vokset i Kongens Gunst.
Hvorledes Forholdet mellem de to Professorer indbyrdes har
været, er ikke vanskeligt at bestemme. De var jo begge
Repræsentanter for to stik modsatte Anskuelser om et af Dagens
brændende Spørgsmaal, og den enes spillende Vid, den andens tunge
Voldsomhed maatte uafbrudt hidse dem sammen. I Land kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
