- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
176

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Retten havde henvist til dem som en af Grundene til, at han
havde vovet at udelade den hele Ceremoni. Den Gang havde
Niels Hemmingsen heldig afvendt Faren ved at spørge, om han
da nogensinde havde opfordret den anklagede til egenmægtig
at forandre Daabsskikkene, hvilket denne havde maattet
benægte. Men nu kom de usalige Ord igen. Og denne Gang ikke
i en snæver Kres af Embedsbrødre, men de forebragtes for
selve Kongen. Kongen var ilsindet og taalte ingen Ufred i sin
Kirke. Hvad om han ikke vilde lade sig nøje med den
Undskyldning, at disse Ord var skrevne før den Tid, da der var Fare
ved at udtale dem! Sæt han kort og godt lod Niels
Hemmingsen gribe som den, der paany vakte Splid, og til Skræk og
Advarsel idømte ham den Livsstraf, der havde svævet over Iver
Bertelsens Hoved!

I sin Angst skrev Niels Hemmingsen følgende Brev:

"Det ligner Dig rigtig, Du, der er vant til aldrig at handle rent
og ret, at Du i dit Bønskrift til vor naadigste Konge omtaler mig
som medskyldig i dit Kætteri. I mit lille Skrift "Pastor" lærer
jeg dog, at det ikke tilkommer den enkelte Præst egenmægtig
at ændre Kirkeskikkene.....Ikke desto mindre udslynger Du
Slange! som jeg saa længe har næret ved min Barm, al denne
Edder listig imod mig, for at gøre Dig selv ren, Du, der har vist
Foragt mod Konge og Biskop og dristet Dig til overmodig og
ondsindet at ændre Daabsskikkene. Og hvorfor? ene og alene
for at Mængden skal hilse Dig som en ny Kirkens Reformator,
thi det er Mængdens Bifald, Du altid har søgt. Du paaberaaber
Dig din Samvittighed, Øjenskalk! Du forlod svigagtig din
Fæstemø, det siger din Samvittighed Dig. Der var en anden af
adelig Byrd, som Du paa usømmelig Vis indlod Dig med, i Haab
om, at der herved skulde falde lidt Adelsglans over Dig. Mange
kunne bevidne dette, og mange har Du herved grovelig forarget.
Hvor var den Gang din Samvittighed henne?

Du skriver, at Du er bleven afsat fra dit Embede, fordi Du
har ændret Daabsskikkene. Heri gør Du Uret mod Kongen og
dine Dommere, thi skøndt Du ganske vist havde fortjent en slig
Straf for din hensynsløse Dristighed, saa foreligger der ikke
andet, end at de paa Grund af den megen Forargelse, Du vakte,
ikke har kunnet finde sig i, at Du blev, hvor Du var, og nu giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free