Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig, og de har mit Brev og jeg har deres, saa vil jeg ikke have
mere med dem at skaffe, men lade det blive som det er".
Niels Hemmingsen faldt derpaa ind med Spørgsmaalet: "Var
der Ægteskab mellem Eder og den Pige?" – "Nej, var der ej!"
svarede Mr. Iver, "det veed jeg vel, at de, som er Ægtefolk, maa
ikke købe sig fra hverandre med Penge". – Niels Hemmingsen
lod sig imidlertid ikke saa let afvise: "Det har altid været holdt
her i Riget", sagde han, "at de Folk, som hinanden har trolovet
og har Vidnesbyrd og Bevisning herom og har givet hinanden
Fæstegave, de Folk er Ægtefolk for Gud og Verden. Nu har
bevisligt alt dette været Tilfældet med Eder og denne Pige. Thi ere
I Ægtefolk".
Efter denne Kendelse, der lød Datiden mindre besynderlig
end den lyder for os, gik man over til Afstemning om Iver
Bertelsens Straf. Biskoppen tog først til Orde og bemærkede meget
rigtigt: "Dette siger jeg, at i denne Sag har den lige saa stor
Skyld, der Penge har taget, som den, der dem har udgivet".
Ikke desto mindre kom han dog ikke til den Slutning, at begge
Parter burde undgælde for, hvad sket var, men sluttede blot som
saa: "Efterdi Mr. Iver ulovligt har forskudt sin ægte Fæstemø
og hende ingenlunde have vil, bør han ikke at gifte sig, saa længe
hun levende er".
Dernæst kom Niels Hemmingsen. Han erklærede: "Dette siger
jeg, at hvo som helst sin ægte Fæstemø uden lovlig Aarsag
forsager, som Mr. Iver har gjort, og ikke vil holde sit Løfte og sin
Ære, han er værd en møgit stor Straf, og dertilmed sig aldrig gifte
maa, saa længe den Person lever, som han først havde lovet Tro
og Ægteskab".
De øvrige Dommere nøjedes alle med kun at holde paa, at
Iver Bertelsen skulde forblive ugift, saa længe hans Fæstemø
levede. Lensmanden Bjørn Andersen – der var Enkemand,
men kort efter giftede sig paany – afsluttede endelig
Stemmegivningen med at tilføje sin Mening, der kort og simpelt udtrykte
Datidens Tænkemaade: "Mig synes dette, at han haver begyndt
ret [ved at trolove sig], men ikke ret forfulgt det" [idet han ikke
giftede sig]. Iøvrigt fandt heller ikke han, at der kunde være Tale
om, at idømme den anklagede nogen anden Straf end ugift Stand,
saa længe hun levede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
