Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaalet sin egentlige Interesse og stadig maa haves i
Erindring, naar vi i det følgende skal se Striden om
Djævlebesværgelsen ved Daaben i det 16de Aarhundrede, en af de
ejendommeligste kirkelige Kampe i Norden, et begrænset, men skarpt
Udtryk for Brydningen mellem det gamle og det nye.
Allerede som blot katolsk Skik skulde man tro, at Djævlebesværgelsen
havde maattet være selvskreven til at afskaffes af
Reformatorerne. De afskaffede jo dog saa meget, hvis værste Brøde var
at minde om Katolicismens Dage. Men her var mere end dette,
thi Djævlebesværgelsen kunde langtfra betegnes som en uskyldig
Skik. Luthersk set, indeholdt den det andet og store Overgreb
fra Romerkirkens Side. Om Nadveren lærte denne jo, at Præsten
ved at indvie Brød og Vin virkelig forvandlede disse til Kristi
Legeme og Blod, saa at altsaa hver enkelt Præst var i Stand til
at gentage og mangfoldiggøre Kristi Offerdød med alle dens
afgørende Følger. En ganske tilsvarende Forveksling af Præsten
og Gud laa til Grund for Djævlebesværgelsen. Var Djævelen
virkelig i Barnet, og var Præsten i Stand til ved blot at blæse
derpaa og sige: "Far ud, du urene Aand!" at jage denne bort og
skaffe Rum for den hellige Aand, saa opvejede jo denne Præstens
Handling den egentlige Daab og nedsatte denne til en halvt
ligegyldig Slutningsceremoni. Fra Reformatorernes Synspunkt set
maatte da altsaa Djævlebesværgelsen i lige saa høj Grad som
Messen være fuldt moden til at afskaffes.
Ikke desto mindre møder vi det Særsyn i Danmark, at Hans
Tavsen, den betydeligste af Forkæmperne for det nye, saa langt
fra at afskaffe den gamle Djævlebesværgelse, endogsaa skærpede
og udformede den til en trefoldig Bortmaning og Uddrivelse af
"den ledige Djævel". Og dette var ikke en tilfældig
Besynderlighed af Hans Tavsen. Han var paa dette Punkt i fuld
Overensstemmelse med sin Lærer, Luther; og da Kirkeforholdene
endelig ordnedes i Danmark ved Kirkeordinansen, blev
Djævlebesværgelsen ogsaa ganske rigtig bibeholdt.
Sagen var, at Frygten for det katolske Misbrug her mødtes
med et endnu stærkere Hensyn hos Luther og hans
Meningsfæller: Frygten for Djævelens Magt. Under almindelige Forhold
var Luther ikke bange for at slaa Paven og Djævelen sammen
og erklære dem for eet. Men her var de jo bevislig modsatte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
