- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
152

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hyppigst var det dog uden Tvivl, at der ikke holdtes Amme,
men at den lille fik Lov til – naar det var hans Tur – at die
Moderen og ellers at søge Erstatning paa anden Vis.

Hertil benyttedes den Gang som nu især Ko- og Gedemælk.
Men Børnene flaskedes ikke op, man kendte jo knapt Glasflasker,
end sige Guttaperkatutter. Som Flaske benyttedes et Kohorn,
gennem hvis spidse Ende der var boret Hul og uden om bundet
Skind. Sligt kaldtes et "Dæggehorn" og Barnet, der
opammedes dermed, et "Dæggebarn". Samme Opfostringsvis
anvendtes ofte ved Lam: "at dægge Lammene", hvoraf Benævnelsen
"Dæggelam". Selve Ordet at "dægge" var uden Tvivl
nærbeslægtet med at "die" og betød oprindelig at "give Die". Det hed
derfor: "Den dæggende Amme, idet hun tager sit Fosterbarn i Favn,
saa dægger hun det med sine Bryst, men det lille Barn dier
selv"[1]. Nu for Tiden har som bekendt Udtrykket "at die"
fortrængt hint og bruges i begge Betydninger: en diende Moder, et
diende Barn. Saavel at "dægge" som de deraf dannede
Betegnelser "Dæggehorn" o. s. v. er nu ved at gaa i Glemme eller
anvendes mest i overført Betydning som i Udtrykkene: "Dæggebarn"
og "Kæledægge".

En anden Følge af Børneflokkenes Talrighed blev af mere
betænkelig Art for de spæde. Til et velordnet Hus hørte kun
een Vugge. Selv Tvillinger maatte kunne rummes i en saadan,
og her fandt de for et Aar en, om end snæver, saa dog sikker og
dækket Plads. Men naar Aaret var omme, og det nye Kuld mødte
for at afløse dem, var der ikke andet for, de maatte plantes ud i
det store Familjebed, Himmelsengen. Dette varen drøj Overgang,
især hvor Antallet af de ældre Søskende var talrigt. Kampen for
Tilværelsen førtes deroppe med hensynsløs Vildhed, og for de
mindste Børn gik det paa Livet løs.

Vi har allerede tidligere i en anden Forbindelse omtalt
Datidens Skødesynd: at ligge Børn ihjel[2]. Vi skal her atter
minde om denne nødvendige Følge af at ligge mange, store og
bitte smaa, i en og samme Seng, Hovedpersonerne stundom i
beruset Tilstand.

Alt i Kirkeordinansen var der, i Overensstemmelse med gamle
Kirkelove, taget Bestemmelser om dette Forhold. Men Sagens
videre Udvikling, saaledes som vi glimtvis kan følge den, synes


[1] Joh. Am. Comenius: Opladne Dør til Tungemaalene.
§ 229.
[2]
Nærværende Skrift II 243.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free