Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konserveres, da den rige maatte tilholdes at bruge herudi samme
Skikke som den fattige"[1].
Denne Ansøgning blev virkelig bevilget Aar 1687 og Befalingen
om Barselkvinders "Indledning" paany udstedt Aar 1709, da der
atter var klaget over Forsømmelse. Men den begyndte Bevægelse
lod sig ikke standse. I de første Aartier af det 18de Aarhundrede
var, som Biskop Bircherod udtrykker det, Forholdet saaledes:
"Nu om Stunder er det ganske aflagt i Købstæderne at lade sig
introducere efter sin Barselseng; det hjælper intet, at mange
Præster skænde derfor"[2].
Hos Nordens Landbefolkning derimod har "Indledningen" i
mange Egne holdt sig lige til vore Dage. I Rø Kirke paa
Bornholm saas endnu i det 18de Aarhundrede det Skab med Hylder,
hvorpaa Kirkegangskonerne havde lagt deres "Altermad" til
Præsten[3]. Ofringen, der i sin Tid var et afgørende Punkt, har
nu tabt sin Betydning, idet de gamle Lovbestemmelsers Udtryk
"3 Skilling", "2 Skilling" o. s. v. omsat i Nutids Mønt ikke
længer svarer til nogen Sum af Betydning. Det er vistnok gaaet i
flere Egne som i Vestjylland, hvorom det hedder: "Egentlig
skulde efter Barselkvinden hele Menigheden ofre; men i de
senere Aar har Præster og Degne de fleste Steder faaet denne
Skik aflagt. Der ofredes i Almindelighed 2 Skilling til Præsten
og l til Degnen"[4].
Hvor dybt den hele Skik har bundet i Folkets Bevidsthed, kan
maales ikke blot af dens Sejghed, men ogsaa af den Evne, som
den lige til den nyere Tid har bevaret til at gøre Indtryk paa dem,
der var opfødte med den. I Digtet "Glæde over Danmark", der
som bekendt er skrevet af Poul Møller paa Sørejsen til Kina,
blander følgende Lovtale over "Kirkegangen" sig ind med i
Præstesønnens Længselshilsen til Hjemmet:
Moder har ej danske Barn alene;
Men hvo anden paa den vide Jord
Bringer over Altrets brede Stene
Gud sit Barn, som hun, den Blonde, Rene?
Ingen anden paa den vide Jord.
Den Skik, at Barnet medbragtes i Kirken ved denne
Lejlighed, var iøvrigt i det 16de Aarhundrede saa lidt som senere
noget fælles vedtaget i Norden. Det var en Selvfølge, at Moder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
