- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
141

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Foran Vaabenhusets Dør standsede Toget, og Præsten kom
det i Møde for at "indlede" eller "kirketage" Barselkvinden.
I den katolske Tid havde, som ovenfor omtalt, Præsten her
stænket hende med Vievand samt givet hende et Lys i Haanden,
og dette var efter gammeldags Begreber det egentlige
Hovedindhold af den hele Fest. End ikke Kvinder, der var døde i
Barselseng, glemte man, naar de paa Baaren bragtes til Kirke, her at
give et slukket Lys i Haanden[1]. Thi Lyset betegnede, at Djævelen
var bortvegen og Kvinden atter hørte Lysets Rige til.

Med den største Iver bekæmpede Reformatorerne denne Skik.
Brugen af Lys forbødes paa det strengeste baade i almindelige
Forbud og af de enkelte Bisper paa de forskellige Landemoder.
Peder Palladius lærte saaledes f. Eks.: "Hvilken Kvinde, der
vilde nu længer have Vand og Lys, hun giver selv tilkende, at
hun haver en Djævel med at fare, hun vil lyse og stænke fra sig
efter Munkelære. Ellers haver hun nu saadant intet Behov, Gud
være lovet! Ej heller lader Djævelen sig uddrive med Stridsøkse
og Spydblad, hvor han er til Stede, end sige med Lys og Vand.
Det hedder ikkun at spotte Gud. Der maa helt andre Vaaben til
at bestride heller bortdrive ham"[2].

Men kun yderst nødigt gav Befolkningen Afkald paa dette
"Kirkegangens" Hovedpunkt. I det sydlige Norge var det endnu
Aar 1580 ikke bedre, end at Bispen maatte tilstaa: "Sommesteds
leder man dennem ind med Lius, og sommesteds anderledes"
[3].
Ja i Stavanger Stift havde det kort tilforn endog været Brug, at
Kirkegangskonen, naar hun kom ind i Kirken, ikke satte sig i en
Stol, men gik med sit Lys hen og plantede det foran Jomfru
Marias eller et andet "afgudisk" Alter[4]. Hvor fast den hele Tro
paa, at der ved Indledningen foregaar en Udfrielse fra Djævelens
Vold, har holdt sig indtil vore Dage, kan blandt andet ses af, at
man endnu i Vestjylland kalder det, der foregaar i Vaabenhuset,
for "Indløsningen", en folkelig Forklaring af det altfor fattige
"Indlæsning"[5].

I Modsætning til den katolske Skik var det kun lidet, hvad de
lutherske Præster havde at byde. Naar Barselkvinden kom ind
i Vaabenhuset, skulde Præsten ifølge den nye Lære opfordre
hende til at takke Gud for vel overstanden Barnefødsel, og
derpaa lede hende, uden dog at tage hende ved Haanden, ind i


[1] Se f. Eks. Bestemmelser for
Aarhus 1443 i G. J. Thorkelin: Samlinger af gamle danske Kirkelove
(Kbhvn. 1781) S. 77.
[2] H. Rørdam: Danske
Kirkelove I 158-59. II 319. -- Kirkehistoriske Samlinger IV 450.
-- P. Palladius: En Visitatz Bog, udg. af Sv. Grundtvig. S. 98.
[3] H. Rørdam: Danske Kirkelove II 319.
[4] Peder Claussøn
Friis: Samlede Skrifter, udg. af Gustav Storm. Indledning. S. V.

[5] Samlinger til jydsk Historie og Topografi
III 301.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free