- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
121

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde - 4. Kvindegilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modstand, "Bierredrengene i Vinsløv" maatte i hvert Fald bøde
6 Daler for deres "Oprør" ved denne Lejlighed[1]. Det er ret
betegnende for Saadanne Gilder, at man for Alvor kunde erklære
Vidnesbyrd i en Sag for ugyldige, fordi de var "tagne af
Barsellag, efter løse, letfærdige og drukne Folks Munde"
[2].

Een Opfattelse synes man at have været enig om Norden over,
det var, at det særlig ved Barselgilder burde gaa overflødigt til.
Dette stod vistnok i Forbindelse med, at tidligere havde Kosten
ved dette Gilde for en stor Del bestaaet af "Barselgrød", altsaa
af Retter, som Gæsterne selv havde medbragt, hvorfor det da
blev disses Skam, om Maden ikke slog til. Var der for knapt med
Barselkost, antoges dette at ville faa skadelig Indflydelse paa
Barnet. "Ved Barselgildet maa Grøden ikke spises rent af Fadet,
thi da bliver Barnet fattigt", hedder det endnu i Vestsjælland
[3].
Det faar i saa Fald "lange Hæle", siges der i Fyn[4]. Et spøgefuldt
Kraftudtryk for knap Barselkost har endnu holdt sig i
Mundheldet: "At slaa til som ved Skrædderens Barsel, hvor de aad
Barnet med".

*


4



Naar paa gammeldags Vis Daaben og Barselgildet havde fundet
Sted et Par Dages Tid efter Fødslen, forestod der lige ovenpaa
endnu et Gilde. Barselet var jo til Ære for Barnet, og den senere
Kirkegangsfest til Ære for Moderen. Men foruden disse to
Hovedpersoner var der endnu en Part, hvem Tak og Hæder tilkom,
det var alle de Kvinder, der under Fødslen saa troligt havde staaet
Moderen bi.

Til Ære for disse og som en Slags Afskedsfest for dem holdtes
der da dengang ligesom endnu i mange Egne et Gilde, saa snart
Moderens Tilstand tillod hende selv at overtage Styret, altsaa i
Reglen to til otte Dage efter Fødslen. Denne Fest kaldes med
forskellige Navne "Kvindegilde" (Fig. 55), "Konebarsel",
"Kvindebarsel" o. s. v. og udmærker sig den Dag i Dag ved sin
usædvanlige Livlighed.

Skikkens Ælde kan man slutte sig til fra dens Udbredelse,


[1] Helsingborgs
Lensregnskab 1 Maj 1579-1 Maj 1580. R. A.
[2] Saml. til jydsk Historie og Topografi VIII 155.
[3] Kamp: Danske Folkeminder (Odense 1877) S. 364.
[4]
Molbech: Dialect Lexikon "Grødgilde".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free