Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Strengeleg, anbragte denne Musik i Spidsen for 24
Faddere[1];
eller at Præsten Niels Poulsen i Lading mødte med 44
Faddere ved sin Søns Daab, osv.[2].
Den samme Tilbøjelighed til at have mange Faddere gjorde
sig ligeledes gældende hos Adelen, om end Hensynet til
Indtægten ved Faddergaverne her ikke behøvede at være
eneraadende. Saa vidt man kan skønne, synes det at have været
betragtet som Udtryk for Anselighed og Pragt at møde med mange
Faddere, hvilket derfor især anvendtes ved første Barns eller
første Søns Fødsel. Iøvrigt toges dog mange andre Hensyn, til
Moderens Tilstand f. Eks., Slægt og Venners Nærhed osv., saa
at man i samme Ægteskab kunde træffe et Barn med 42 og det
næste med ikkun 5 Faddere[3]. Et Højdepunkt som 51 Faddere
– hvad en vindskibelig Familje i Roskilde Aar 1549 havde
drevet det til[4] – naaedes dog vistnok sjældent eller aldrig blandt
Adelen.
Endnu ind i det følgende Aarhundrede holdt disse Forhold sig
uforandrede. Aar 1625 lyder saaledes den gamle Klage fra en af
Københavns Præster til Kansler Christian Friis: "Daabsens
Sakramente misbruges slemmelig; man gør et Kræmmeri heraf"
[5].
De gamle Forbud maatte bestandigt gentages baade i Sverige,
Danmark og Holsten[6];
og med Føje kunde Peder Syv optegne
blandt danske Ordsprog: Penge vil der til, sagde Manden, han
bad til Fadder[7].
De Midler, hvorved man søgte at raade Bod paa Ondet, var,
foruden almindelige Forbud, Paalæg og Straffe af forskellig Art.
I Ribe befaledes det saaledes Aar 1561, at ingen maatte give
mere end l Dalers Værdi i Faddergave[8]. I Stralsund 1649 var
man saa snedig at tilføje, at samme Daler skulde overrækkes
aabenlyst og ikke indsvøbt i Papir[9]. I Aalborg satte man Aar
1569 en Bøde af 3 Mark til Raadet og 8 Skilling til Bytjenerne
for hver Fadder, der var indbudt mere end fire[10]. I Helsingør
straffede man ikke blot med Bøder, men hensatte uden
Barmhjertighed i "Kælderen" enhver, der søgte ulovlig
Fadder-Fortjeneste[11].
Hvad hjalp det imidlertid altsammen? Tilstanden paa Landet
er ypperlig malet i følgende Meddelelse fra Fyn Aar 1667: "Den
16de Februar var jeg i Odense i et fornemme Hus, hvor jeg ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
