Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 92 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at ved denne Fremgangsmaade stilledes Børnene i Norden nu
paa en langt haardere Prøve end hidtil. I den katolske Tid havde
Kirken, som vi straks skal se, tilladt sig ikke faa Lempelser. Og
en afgørende Forskel var der ogsaa paa et katolsk Kirkerum,
altid beboet og lunet af de mange Altres brændende Smaalys, og
saa et luthersk Gudshus, forladt og øde de seks Dage om Ugen.


Fig. 43. Tjele.
(Tegning af Tom Petersen.)

Vist er det, at den lutherske Fremgangsmaade var en meget
dristig Behandling af et nyfødt Barn ved Vintertid i en iskold
Kirke. Det kan endnu gyse i En, naar man f. Eks. læser: "Den
10. Februar 1564 Torsdagen før Fastelavn om Morgenen Kl. var
over seks, blev Fru Marine Skram, Jacob Hardenbergs, født paa
Tjele (Fig. 43), og samme Dag døbt i Kirken[1]. At denne enkelte
overstod det, fremgaar af, at hun betegnes som "Frue", men
mange Børn maatte nødvendigvis ved en saadan Daabsmaade faa
deres Helsot.

Datiden indsaa dette. Kirkeordinansen strakte sig derfor saa
vidt, den kunde, ved at tilføje: "Dog skal man give Skøde paa
deres Førlighed, om det er saa Tiden, at de og taale at bares; thi
man søger ved Daaben Børnenes Velfærd og ikke deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>