Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 90 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tavsen genoptog, som ovenfor anført, den gamle Skik med
Primsignelsen; men Kirkeordinansen afskaffede atter en Del deraf,
idet den opgav Blæsningen paa Barnet, Saltet og Salvningen,
men bibeholdt Djævlebesværgelsen, der nu dog skulde udføres
inde i Kirken. Norge fulgte dansk Skik. Men i mange Egne
vedblev man vistnok i længere Tid at døbe paa katolsk Vis
[1]. Ja i
mangen Fjelddal maatte uden Tvivl Oljehornet (Fig. 40) nu som
fordum frem for at indgnide den lille Stridsmand til Kampen. I
Sverige afskaffedes Salvningen Aar 1541 og Saltet Aar 1593.


Fig. 40. Kirkeligt Olje-Horn, brugt som Beholder af Oljen til Salvning ved Daab,
ved Præstevielse og paa Dødslejet ("den sidste Olje"). Bevaret paa Gaarden
Velkan ved Gravens Kirke i Hardanger; 1883 solgt til England.
(Efter B. E. Bendixen.)

Længst af alt holdt sig i alle tre Riger den gamle Skik, at
lade første Del af Daabshandlingen foregaa udenfor
Kirkedøren eller dog blot lige indenfor, anden Del derimod ved
Døbefonten. Skøndt sligt var forbudt i Danmark og Forbudet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>