Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brevets Indhold lød som følger:
"Min ganske venlige, kærlige Hilsen nu og altid forsendt med
Gud. Kære N. N. synderlig gode Ven! takker jeg Eder gerne for
alt godt, hvilket at forskylde I skal altid finde mig ganske
velvillig. Kære N. N.! giver jeg Eder ganske venligen tilkende, at
Gud Almægtigste haver nu naadeligen forløst min kære Hustru
og undt os en ung Søn (eller Datter), for hvilket Gud
Almægtigste ske evig Ære og Lov! Saa agter jeg udi den hellige
Trefoldigheds Navn at lade kristne samme vores unge Søn (eller Datter)
(den og den) Dag her udi (den og den) Kirke; hvorfor er til Eder
min ganske venlige Bøn, at l ville vel gøre og umage Eder hid
til os paa samme Tid og hjælpe samme vores unge Søn (eller
Datter) til sin Kristendom og gøre Eder glad med os og flere
vore gode Venner, som mig forhaabes næst Guds Hjælp her da
paa samme Tid forsamlendes vorden Det forskylder jeg ganske
gerne udi slig Maade og andre, hvor I mig tilsigendes vorder, og
vil jeg nu og altid have Eder den Almægtigste Gud befalendes
med alt, hvad Eder kært er".
Man lægge Mærke til Brevets troskyldige Slutningsløfte, at
Afsenderen gerne skal gøre Gengæld og møde som Fadder, naar
Modtageren maatte faa Brug for ham. Disse Formularens Ord
faar efter Nutids Begreber stundom et komisk Skær, naar
Brevet, saaledes som f. Eks. Tilfældet er med to af de bevarede, ses
at være stilet til en, der som Birgitte Gøye den Gang forlængst
var Enke og ude over den Alder, hvor der kunde være Tale om
Familjeforøgelse[1].
Stivheden af den hele Formular, der som alle lignende senere
gik i Arv til Bønderne, falder stærkest i Øjnene, naar den
sammenlignes med den spøgefulde Lethed, hvormed man blot et Par
Slægtled senere kunde affatte slige Indbydelser. Man gennemlæse
f. Eks. følgende, afsendt Aar 1664 af kongelig Historiograf
Vitus Bering til Rentemester Peder Reetz:
"Højgunstige Hr. Rentemester! Jeg har hidtil levet i den gode
Forhaabning, at jeg efter vor Stand, efter Hs. Kongl. Majestæts
allernaadigste Privilegium, skulde være forskaanet for alle
virkelige Indkvarteringer. Ikke desto mindre har der nylig den 21de
Juni sidstafvigte en Person indviklet sig paa mig og vil med Magt
have Kvarter. Jeg har aldrig tilforn set eller kendt ham, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
