Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tragi-komisk ved at se den Masse af Forordninger, der er udstedte
imod disse Barselskikke, alle lige magtesløse. Fornuftigst var for
saa vidt de, der gik ud fra de givne Forhold og blot søgte at
lempe lidt ved disse. Saaledes f. Eks. Bestemmelserne fra Ribe
1561, der forbød at holde et helt Barselgilde ved Fødselen, men
tillod at give de hjælpende Kvinder, "hvad Værtinden kunde
afstedkomme". Eller Hertug Johan Adolfs Forordning af 1601, der
tillod at give dem til Nødtørft, men hverken Konfekt eller sød
Drik. I Lybæk 1612 tillodes det at give dem Vin og lidt Konfekt,
men intet Maaltid. Omvendt maatte de i Rostock 1605 nok faa
et Maaltid, dog ikke mere end tre Retter, men paa ingen mulig
Maade Marsipan og Konfekt. Som skabt til at omgaas synes
Christian den Fjerdes Forordning for Hertugdømmerne af 1636,
i hvilken der forbødes at give Kvinderne Øl, Vin, Kager og
Konfekt eller overhovedet noget som helst at spise, med mindre det
hele trak ud, i hvilket Fald de maatte faa to Retter Mad og Øl.
Rent umulig at gennemføre var Christian den Fjerdes
Forordning af 1624, der vilde afskaffe enhver Form for Beværtning
baade ved Fødsel, Daab og Kirkegang, ligesom det at sende
Barselkvinder Mad[1].
Bødernes Størrelse vekslede ikke lidet, men de var dog
gennemgaaende temmelig høje. Lige meget hjalp de, som sagt.
Skikken holdt sig trods alle Forordninger og Bøder. Hvor lidet f. Eks.
blot det at sende Mad til Barselhuset, hvad dog lettest maatte
kunne forhindres, i Virkeligheden aftog, kan ses ikke alene af, at
Skikken har holdt sig paa Landet indtil vore Dage, men ogsaa af
en Dagbogsoptegnelse fra Odense, skreven Aar 1660, medens
Forordningerne endnu stod ved Kraft: "Fik jeg nu i mit
Fædrenehjem fremmed Traktement jævnlig at smage, eftersom man
havde hos os en gammel Skik, at naar nogen af Byens fornemme
Kvinder laa i Barselseng, blev hende fra andre Matroner, som
enten i Slægt- eller Svogerskab noget kunde røre hende paa,
nogle skønne Retter Mad Dag efter anden tilskikkede"
[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
