Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 47 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pigen: Det maatte være ti Gange forbuden, saa hjalp
det dog Barnet denne Gang; tilmed er det nu gjort.
Mutter vil ingen nødigere være skyldig end den Kælling;
thi hun gaar og sladrer paa fornemme Steder.

Først i det 19de Aarhundrede har de samme
Former for Overtro svagt begyndt at tabe sig hos
Nordens Landbefolkning. Hvor kort man dog endnu kun er
naaet frem i saa Henseende, kan ses af følgende
Udtalelse om Forholdene i Jyllands Hedeegne Aar 1886:
"Saasnart et Barn er født, bliver det signet og maalt,
og den dertil benyttede Snor knyttes med en kunstig
Knude om Halsen; det giver Helsen og beskytter mod
"Tænder", *c: mod Vanskeligheder ved Tandbruddet.
Jeg tvivlerom, at der findes mange Børn i Jyllands mere
afsides Egne, som ikke bliver signede og maalte, saa
almindelig er Skikken, og det betragtes som næsten
lige saa nødvendigt, som at Barnet døbes"[1].


Fig. 21. Kalkmaleri i Vallensbæk Kirke paa Sjælland.
(Magnus Petersen: Kalkmalerier.)

Endelig var Barnet færdigt til at lægges i Vuggen. Mange
holdt dog for, at et "hedensk" Barn ikke burde komme i Vugge,
men skulde ligge paa et Bord, indtil det var døbt. Almindelig
Tro var det, at Lejet ikke maatte være i Stand førend den lilles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>