Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 43 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 17.
Svøbelse-Barn.
(Efter Fairholt.)

Benævnelserne for det større og finere gaa i Arv til det
ringere, naaede paa nærværende Omraade først helt Maalet
omkring Aar 1700. Endnu Kingo bruger Ordet "Ble" i gammeldags
Betydning som Betegnelse for "Lagen". Iøvrigt havde Barnets
Klædningsstykke ogsaa tidligere haft Held med at tilkæmpe
sig en anselig Betegnelse, om end fra en hel anden
Forestillingskres. I det 16de Aarhundrede kaldtes en Barneble
for en "Tjald", den gamle Benævnelse for Telt.

Svøb hed i Reglen "Svøbelse" eller
"Svøbeklæder". Hans Tavsen siger saaledes i sin
Postille om de hellige tre Konger, da de kom til Bethlehem: "de
finde da en arm Kahyte for sig.... og ser ej andet deri end et
spædt Barn i fattige Svøbelser[1]".

Udtrykket har som bekendt holdt sig i Betegnelsen "Svøbelsebarn".
Saa vidt man af Billeder tør slutte, brugte man ikke i det
16de Aarhundrede at omgive hele Barnets Dragt med et langt
Klædningsstykke, den saakaldte "Løjert", for at holde sammen
paa den. Man søgte at opnaa det samme ved at surre uden om
alle "Tjalde" og "Svøbelser" en Uendelighed af Lister paa kryds
og tværs, der nok skulde holde selv den værste Sprællebasse i Ave.
Det var disse mange Baand, der dannede det mest iøjnefaldende
ved Svøbelsebarnet (Fig. 17- 18). Et saadant lignede dog ikke
Nutids Gengivelser. Thi en Hovedregel var det, at Dragten aldrig
var hvid, men af skrigende Farver, helst rød. Derfor hedder
det ogsaa i den gamle Kæmpevise:

         Jeg blev født i Bure
         Blandt Fruer og gode Møer,
         Svøbte de mig i Silke
         Og saa i Skarlagen rød.


Fig. 18. Et Barn svøbes. Efter
en Altertavle fra Lye Kirke
paa Gotland (omkring 1500).

At Smagen i saa Henseende ikke havde forandret sig i det 16de
Aarhundrede, kan ses f. Eks. af Admiralen Peter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>