Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.... "Min hjerteallerkæreste Moder! giver jeg Eder venligen
til Kende, at Gud allermægtigste har nu atter saa gjort mine
Vilkaar, at jeg reder til Barsel, og veed jeg mig Dagen til en fjorten
Dage eller tre Uger efter Jul, og er det, som Gud! den allerlængste
Dag, der jeg veed mig. Og er derfor baade Hans’es [hendes
Mand: Hans Urne] og min venlige Bøn til Eder, at I ville vel
gøre som vores gode Moder, og vor Tro er til Eder, og umage
Eder over til os paa samme Tid og være hos mig paa den Tid,
som Gud allermægtigste vil forløse mig ..."[1].
Indbydelsen skulde være skriftlig og selvfølgelig udstedt i
behørig god Tid. Ovenanførte er i saa Henseende i mønsterværdig
Orden, Indbydelsen er dateret Sankt Karens Dag: den 25de
November, og Begivenheden ventedes først en fjorten Dags Tid
efter Jul. Men Fru Margrete Basse havde ogsaa ved sin sidste
Nedkomst Aaret forud høstet Erfaring. Hun havde nemlig den
Gang været ubesindig nok til at tro, at en mundtlig Indbydelse
mellem nære Bekendte kunde være tilstrækkelig, og i den
Anledning utilbørligt længe opsat at afsende den skriftlige. Følgen
var, at "den hjerteallerkæreste Moder" udeblev, og bag efter
var fornærmet. Det betegnende Undskyldningsbrev, som Margrete
Basse i den Anledning havde maattet sende hende, lyder i
Uddrag saaledes:
... "Min hjerteallerkæreste Moder! saa takker jeg Eder og
paa det allervenligste for Eders gode og hulde Skrivelse og hulde
Mening, jeg deri formærker, at I vilde gerne været hos mig, naar
jeg skulde forløses, dersom I havde bekommet min Skrivelse
udi Tide og havde vidst Dagen. Saa skal Gud være mit Vidne,
at det gjorde mig hjertelig ondt, at min Skrivelse blev saa
forsømt, at I ikke fik den i rette Tid. Min hjerteallerkæreste
Moder! Dersom Eder ret drager til Minde, at den Tid, dèr jeg bad
Eder om det paa Oreby, at I vilde være hos mig, naar jeg skulde
lægges, at jeg da sagde Eder den yderste Dag, dér jeg vidste mig,
og I da lovede mig saa vist, at I vilde være hos mig, naar jeg
skulde lægges, og jeg dertil vist forlod mig. Men det I ikke
bekom min Skrivelse i rette Tid, skal Gud vide det, at det var mig
hårdt nok imod. Desligeste som I formelder i Eders gode
Skrivelse, at det ikke har været Eders Sædvane, at I gerne har
kommet noget Steds, hvor I ikke var velkommen, saa tror vi Eder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
