Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skikket. I en enkelt Vise bruges ligefrem Navnet Badstue for
Stenstue, idet det hedder:
Liden Kirsten hun svøber hendes Hoved i Skind
Og saa ganger hun i Badstuen ind;
hvor hendes Nedkomst derpaa finder Sted[1].
Saafremt vi saaledes turde slutte, at Stenstue og Badstue var
det samme, vilde herved være vundet en langt fyldigere
Forstaaelse af den nordiske Skik, at benytte Stenstuen til Fødsler,
og det hele være bragt i Overensstemmelse med ældgammel og
vidt udbredt Brug. Badstuen med dens lette Adgang til jævn
Varme og til Benyttelse af det yndede Lægemiddel: Røgning
med dampende Urter, var jo nemlig som skabt til saadan
Anvendelse. I alle Lande, hvor Dampbade endnu bruges paa
gammeldags Vis, i Finland, i Rusland, i Egne af Asien er det ogsaa
almindelig Skik, at Fødselen foregaar i Badstuen. Og for Skikkens Ælde
taler, at den maaske lader sig paavise hos de gamle Germaner,
og hyppigt omtales i den gamle finske Digtsamling "Kalevala"
[2].
Det hedder her blandt andet:
Svære Smerter og Bekymring
Har din Moder maattet lide,
Da hun laa i Badestuen
Udstrakt paa en ussel Halmseng,
Da hun bragte dig til Verden,
Skænkte dig dit Liv, du arme!
Særligt oplysende er Sangen om den rene Jomfru "Marjatta",
der, da hun mærker, at hun skal føde, forgæves beder først sin
Moder, siden andre om at berede hende en Badstue hertil.
Haanligt henvises hun tilsidst til Stalden, og i sin Nød beder hun
her Hesten om med sit Aandedræt at skaffe hende, hvad hun
behøver; medlidende puster da Hesten Stalden saa varm som et
Dampbad, og derpaa føder hun sit Barn i dens Krybbe[3].
Endnu ned i det 16de og 17de Aarhundrede omtales af og til
Stenstuer i gammeldags Købstadsbygninger[4].
Dog spillede de
ikke længere den tidligere Rolle ved Fødsler. Hvor fuldstændigt
de og deres Anvendelse siden da er gaaet i Glemme, kan ses af,
at selve Navnet er forekommet senere Slægter uforstaaeligt. I
en norsk Gengivelse af en af de ovennævnte Viser er saaledes
dette ved en Fødsel nødvendige, ukendte Stykke blevet forstaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
