Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bort, saa at det kunde ikke naa til Daaben, da skal ingen derfor
falde i Mishaab om dette Barns Salighed .... Det skal jordes
hos andre Børn, som døbte ere, paa et godt Haab, at vor
himmelske Fader har det annammet til Naade; thi han er mægtig
nok til at give et Barn Salighed inden udi Moders Liv og lade det
døbes udi sit eget Blod"[1].
Men hvad Reformatorerne saaledes søgte at opbygge paa den
ene Led, hjalp de selv uformærket med til at rive ned paa den
anden. Det var allerede en betænkelig Indrømmelse, som saa
let kunde misforstaas, naar Kirkeordinansen tilstod, "at Satan
frister Barselkvinder mere end andre"[2]; eller som Peder
Palladius udtrykte det: "Det er vist og fast og den daglige Forfaring
giver det vel saa at være i Sandhed, at Djævelen, Menneskenes
Saligheds Fjende, lægger sig allermest efter at besvige og
bedrage frugtsommelige Kvinder og dem som rede til Barsel"
[3].
Efter Lægmands Skøn tog Kirken tydeligt nok Parti for den
gamle Tro, naar de betegnede de nyfødte Børn som
djævlebesatte og ved Daaben fremdeles krævede den gammeldags
Djævleuddrivelse. Det lykkedes da ikke Kirken at fortrænge
den nedarvede Opfattelse. For den almindelige Bevidsthed i
Norden stod nu som før Moderen og hendes Spæde som urene
Hedninger, og kun ud fra dette Grundsyn bliver de fleste af
Datidens Barselskikke forstaaelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
