Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Mikkelsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbitret, at han paabød over hele Frankrig at slagte Gæssene den
11te November.
"Og som han engang selv haver havt en stegt Gaas for sig, haver
han af en hitzig Appetit og Begæring skaaret det ene Toplaar af
hende og ædet i en Hast, hvorover han er falden udi heftig Febrem
og derefter død, der han havde 36 Aar været Biskop. Før sin Død
forbandede han Gæssene og gentog Befalingen".
Om Datidens Tillavning af Mortensgæssene lærer vi af samme
Skrift, at naar de skal behandles ret, "skulle de ikke aleniste
steges og brades i sig selv slet og ret hen, saadanne som de ere, men
endogsaa fyldes og proppes med kostelige Urter, som er Rosiner,
Svedsker, Æble, Pærer og andet mere sligt, paa det de deraf
disbedre skulle vorde smagendes"[1].
Til Mortensgaasen knyttede sig en Del Overtro. Af Brystbenet
lærte man Vinterens Vejrforhold at kende. Det hedder blandt
andet herom i en Husholdningskalender fra Aar 1632:
"Se Gaasebenet, som slagtes Set. Mortensaften, den fremmeste
og bageste Del! Den brune Farve betyder svar Kulde, den hvide
Sne og Regn. Den øverste Del betyder Tiden før Jul, den nederste
efter Jul. Dette Tegn holder vel undertiden, men ofte sla’r fejl.
Den første Part angaar fra Halsen"[2].
Det er til denne Brug, Thomas Kingo sigter i et Digt
"Mortens Gaas", hvori han beskriver, hvorledes den fordeltes til
forskellige:
Jens Dalby hendes Bryst fik til en Almanake,
Han slikked det saa rent og tog dermed til Takke
[3].
– Naar denne ejendommelige Højtid var omme, var Aarets
Festrække sluttet, og man begyndte at glæde sig til det kommende
Aars Jul.
Vort her indvundne Kendskab til de gamle Festers Indhold og
Fordeling sætter os i Stand til fyldigere at forstaa de skjulte
Kræfter, der stundom er medvirkende ved Nydannelser i Nutiden.
Et oplysende Eksempel paa saadanne Nydannelser er de Feststævner,
som den i det 19de Aarhundrede genvakte Sans for Idræt
fremkaldte overalt i Norden.
Det kunde paa Forhaand synes naturligt at henlægge saadanne
Idrætsstævner til Aarets lyse Tid. Efteraars Jævndøgn, da
Høstarbejdet væsentlig var afsluttet og Markerne tomme, havde jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
