- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
244

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden store Hovedfest, lige med Julen. En Vanskelighed havde
denne sidste Bestræbelse, for saa vidt Festskikkene syntes kun
beregnede paa eet Døgn. Herpaa havde man dog alt fra gammel
Tid søgt at raade Bod. Om end Blusbrænden og Vaagenætter
ikke godt kunde gentages, saa lod Leg og Dans sig let fortsætte
flere Aftener i Rad, og Kildernes virksomme Kraft fik i mange
Egne en Forlængelse til ind i Juli. Intet stod saaledes i Vejen for
at fejre Midsommer en Uge eller to. Det er denne Bestræbelse,
som synes ogsaa at have givet sig Udtryk i Studenternes
Optræden i København Aar 1604. De 100 Studenter, der nød
Kommunitetet, overbevistes om, at de siden Sankt Hansdag havde
holdt Drikkelag tretten Dage i Rad med Majgilde, Kranse o. s. v.
Ved et Besøg i Kommunitetet havde Vicerektor fundet kun 30
Personer forsamlede, "de andre var til Driks"[1].

Som bekendt er Midsommerfestens Skikke i Norden i mange
Henseender stærkt afblegede siden det 16de Aarhundrede. I
Danmark har egentlig kun Blusbrændingen holdt sig som ret
levende Minde om Oldtids Skik. Under denne Glemsomhed i
Danmark ytrer sig dog af og til ligesom en Banken af Fortids
Vaner, der stundom kan bryde frem og pludselig give sig
uventede og helt ubeherskede Udtryk. Som Eksempel kan nævnes
den i Slutningen af det 19de Aarhundrede i et Nu skabte Skik
paa Dyrehavsbakken ved København at fejre Festen ved et
djævelsk Spektakel af alle mulige Lyde og Instrumenter. I Sverige
og Norge har derimod Midsommerfesten mere bevaret sit fælles,
folkelige, sit almenmenneskelige Præg. Den er vel mere afbleget
end Fortidens, men samtidig ogsaa mere afklaret. Jo højere man
kommer mod Nord, især i Sverige, desmere er Midsommerfesten
Udtryk for en virkelig fælles Glæde, alt er smykt med
Grønt og Blomster, alle tager Del deri. Dette staar uden Tvivl i
et bestemt Forhold til Midsommernattens Lys og Klarhed.
Medens denne i Danmark kun er et let Tusmørke, nærmer den sig
i Stockholm til rent Dagslys, og i det nordlige Sverige er
Midnatssolen synlig.

*




[1] H. Rørdam:
Kjøbenhavns Universitets Historie III 186.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free