Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 233 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Solnedgang Midsommeraften, havde nifold Styrke. Ikke blot mod
Sygdom formaaede de at skærme, men ogsaa mod Lynnedslag og
Fortryllelser.

Denne deres mærkelige Evne fik de vistnok af Natteduggen.
Thi alt, hvad der opfangede noget af denne, erholdt lægende Kraft.
Derfor vrimlede ikke blot Blegepladsen Skt. Hans Nat af
Hjemmets samlede Linnedforsyning, men Kirkegaarden var dækket
med Lagener og Klude, der paa denne ypperste Plads skulde
indsuge Nattens Lægedom, for tidlig næste Morgen drivvaade at
svøbes om de Syge og saaledes forplante Kraften videre.


Fig. 80. Skt. Helenes Grav.
(Efter Maleri af H. Nik. Hansen.)

Intet kunde dog lignes med Kildernes Styrke i denne Nat.
Vand, som til daglig ikke udmærkede sig ved nogen ejendommelig
Virkning, blev, naar det Midsommernat østes af Kilden,
til det ypperste Lægemiddel. Denne Tro var ligesom Brugen af
Skt. Hans Blus udbredt over hele Evropa[1]. Ikke blot i Norden,
men hele Evropa over begyndte da henimod Midnat Lystigheden
ved Baalene at tage af. Man dansede ikke længere omkring Ilden
saa ivrigt som før, man sprang ikke mere, alene eller to og to,
gennem Flammerne[2],
selv Vekselsangene om Verdens Herlighed og Verdens Daarlighed
[3] forstummede lidt efter lidt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>