- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
226

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Besked og virkelig hørte til de indviede, fremgik allerede af,
hvad Mestermanden fra Jönköping erklærede om hende, straks
da han fik hende at se, hvilket viste sig at slaa til altsammen.
Er hun en rigtig Heks, sagde han, saa har hun et Mærke paa
Bryst eller Skulder af, at Satan har diet hende, og desuden kan
hun ikke synke i Vand. Hun blev da straks afklædt for Retten,
og ganske rigtigt viste det sig, at "der mellem hendes Skuldre
fandtes en rød Patte, saa stor som en Sopatte". Da hun derpaa
dykkedes i Vand, flød hun lettere end nogen Gaas;
Mestermanden trykkede hende to Gange ned, men hun flød straks
ovenpaa, hvad Nævningerne og over hundrede Mennesker saa;
hun fik ikke engang Vand hverken i Mund, Næse eller Øren og
var straks tør, da hun stod op. Da nu denne Kvinde kom op af
Vandet, bekendte hun ganske "godvillig", at hun engang havde
været paa Blaakulla. Hun red dertil gennem Luften paa en Kalv,
som hun havde lagt et forhekset Bidsel i Munden. Da hun kom
ind i Blaakulla, holdtes der Gæstebud med store Sølvkander,
Trækander og andet Tilbehør. Hendes Mester var dér, stor og
sort, med Horn i Panden og lange, skarpe Klør paa Hænderne.
Han sad i Højsædet med den fornemste Troldkvinde ved Siden.
Nedefter sad der Djævel og Heks, Djævel og Heks. De kyssedes,
favntoges og drev deres Handel sammen. Derpaa sloges de.
Da dette var overstaaet, fik hver Heks en Forlening, og
derefter gaves der dem Orlov. Hendes Djævel hed Lazarus, og
hun fik i Forlening tre Gaarde i Högnalöff By, der hver skulde
svare hende et Lispund Smør[1].

*



Rædselen for Heksene, og hvad de i denne Nat kunde falde
paa at udføre, overgik Frygten for andre overnaturlige Væsener.
Og dog var der netop i denne Nat rig Lejlighed til at overbevise
sig ogsaa om disse andre Væseners Tilværelse og Magt. Thi vel
gav de sig til Kende hver Højtids Aften, men paa ingen mere end
Natten til Skt. Hans. Næppe var der heller nogen af alle dem,
der samledes ude ved Baalene, som ikke for et Øjeblik betoges
af disse Indtryk. Blot et Par Skridt ad den ensomme Sti over


[1] Hyltén-Cavallius: Wärend
och Wirdarne I, 449-50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free