Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa at Navnet med lige Ret kunde forstaas som "Mørkebjærg"
og "Blaapigen"[1].
Heksene fra Norge red gerne til "Troms", som det kaldtes,
hvorved forstodes det høje, mod Havet vendende Fjeld
"Trommen" paa Nordsiden af Halvøen, ikke langt fra Finmarken
[2].
Andre standsede dog allerede ved det høje, skumle Lyderhorn,
et af de syv Fjelde, der omgiver Bergen.
Fig. 68. Hekla i Udbrud.
(Efter Sebast. Munster: Cosmographia universalis. Basel 1554.)
De danske Hekse havde Valget imellem at blive i
Danmark, gaa syd- eller nordpaa. Enkelte Steder i Hjemmet,
som paa Gjørding Kirkegaard ved Ribe[3],
"Ullemose"[4] og flere andre holdtes der Møder, men disse
synes at have været mindre søgte. Størsteparten drog
videre. Mod Syd gik Turen til Brocken eller Bloksbjærg
i Harzen. Dette var et Hovedsamlingssted. Mange foretrak dog at
gaa nordpaa og da enten til Hekla paa den danske Ø Island –
"Hekkenfeld", som Bjærget i denne Forbindelse gerne kaldtes –
eller til Troms i Norge, hvilket i Danmark forandredes til
"Tromskirke"[5].
Heksene fra Jylland, der skulde nordpaa, fulgte i Reglen den Vej, hvor
nu Østbanen gaar; dog svingede de ikke vest om Mariager Fjord
over Hobro, men skar fra Randers lige mod Skagen. Et
Bedested var gerne Vindblæs Kirke syd for Mariagerfjord, og mange
af dem foretrak at færge over Fjorden. Stod man derfor ved
Hadsund Færgested ved Midnat, kunde man, selv uden Tørv paa
Hovedet, baade se dem komme farende i Luften og høre dem
raabe: "Hej, ombord!" Men farlig var denne Vagtpost. Havde
man ikke et Kors af Rønnegrene i Lommen, kunde man let selv
blive brugt som Ridedyr[6].
Naar Toget fra Skagen var kommet vel over Skagerak og
[1] Werlauff: Historiske Antegnelser til
Ludvig Holbergs atten første Lystspil. (1858.) S. 394. Anm. 63.
[2] Jens Kraft: Topogr.-Statist. Beskrivelse over Kongeriget
Norge VI 521. -- G. Schiöning: Norges gamle Geographie S. 46.
[3] I. M. Thiele:
Danmarks Folkesagn II. (1843.) S. 100.
[4] Danske Magazin, 3dje Række III 332-33.
[5] Thiele: Danmarks Folkesagn II (1843.) 102. --
Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder I (1861). S. 137-38.
[6] E. Tang Kristensen: Det
jyske almueliv IV S. 9 no. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0222.html
