Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Pinse - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friluft arvede Majdagens undergørende Kraft; til Højmesse
"majedes" Kirken som Hjemmene paa Valborgsdag; Majgrevinden
og Gadelammet blev til en "Pinsebrud"; og i den katolske
Tid havde Kirken set mildt til, at Papegøjekongen eller Majgreven
paa en Pinsedag søgte did for at stænkes med Vievand eller
bringe sit Offer.
Af særlige Pinseskikke havdes kun faa. Søndagen kaldtes for
Hvidesøndag og hele Pinseugen "den hvide Uge"[1].
Naturligt faldt det at lade Barnedaab foregaa ved denne Fest; dog havde
dette en stærk Modvægt i Datidens Frygt for at lade flere Dage hengaa
mellem Fødsel og Daab. I en lidt senere Tid var det i Odense og
rimeligvis ogsaa i andre Byer Skik, at Smedesvendene paa tredje
Pinsedag i stort Optog flyttede deres Lav-Skilt[2].
Et ganske mærkeligt Udtryk gav Troen paa Pinsens signende
Kraft sig i Norge. Her antoges det, at det farligste af alle
Rovdyr, Ulven, Pinsenat maatte lystre højere Magter og give sig i
Menneskets Vold. Aar 1599 hedder det herom: "Den Nat før
Pinsesøndag er Bønderne ude paa Skoven, dér hvor de vide, at
Ulvinden ligger med hendes Unger, og da tude de og hyle
ligesom Ulve. Og naar Ulvinden hører Folk saa hyle, da nøder og
tvinger hendes Natur hende til at svare dem og hyle imod igen,
hvorved de finde hendes Unger. Og det er sket, at de have faaet
Ulvinden med Ungerne, thi ikke vil hun rømme fra dem. Og
sige Vejdemænd [Jægere], at fordi Ulvinden veed, hvad deres
Hylen betyder, og hun alligevel ikke kan lade være (som de mene),
at hun jo skal svare dem, da stikker hun Næsen ned i Jorden, at
det skal lade, ligesom det var langt borte, og vil forvilde dem, at
de ikke skal finde hende. – Det er Vejdemænds og Bøndernes
faste Mening herom, og om saadant er naturligt eller hvorfor det
sker, maa hver dømme om, som han vil; men mange Ulveunger
ere ved denne List fundne og grebne"[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
