- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
210

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor vel et Forslag i gammeldags Aand, men vistnok meget
uhensigtsmæssigt, naar i Aalborg Aar 1517 otte Mænd forlangte,
"at Papegøjen skulde rejses paa Skt. Valborgsdag, og at, naar
Brødrene havde kejst deres Majgreve i Lunden, skulde de gaa
ned til Papegøjen og skyde hende af, og følges siden ad til Byen
baade Papegøje-Kongen og Majgreven"[1]. Opfordringen blev vel
en kort Tid tagen til Følge, men Fugleskydningen blev dog
snart atter henlagt til en senere Dag. Kristi Himmelfartsdag og
særlig en af Pinsedagene var i det 16de Aarhundrede de
sædvanlige.

De Former, hvorunder Fugleskydningen den Gang dreves,
afveg kun i ringe Grad fra Nutidens. Det endnu bestaaende
"kongelige københavnske Skydeselskab eller danske
Broderskab" er saaledes en Fortsættelse af det 16de Aarhundredes
"danske Kompagni"[2],
og har paa Fugleskydningens Omraade troligt
bevaret de fleste af Datidens Skikke. Noget lignende har, om end
ikke fuldt i samme Grad, været Tilfældet i flere
Købstad-Skyttelag Norden over.

En af de smaa Forskelligheder mellem den Gang og nu, som
først falder i Øjnene, er, at man i det 16de Aarhundrede overalt
i Danmark[3], Norge[4],
Sverige[5] og Nordtyskland[6] kaldte, uvist
af hvilken Grund, Fuglen for "Papegøjen"". Navnet er siden
gaaet af Brug, et Minde om det har dog holdt sig i den
spøgefulde Betegnelse for at have været heldig: "at have skudt
Papegøjen".

Fuglestangen synes at have været meget anselig, og det var
forbundet med ikke ringe Arbejde hvert Foraar at faa Fuglen
anbragt derpaa og Stangen rejst. I Lund var der en Mulkt af
1 Mark for, "naar Papegøjen var rejst, ikke at ville vaage over
hende". I Aalborg og vel de fleste andre Steder var
Papegøjepladsen indhegnet, og hvad Kvæg, der kom derind, var forbrudt
til Laget.

Fuglen synes indtil henimod Slutningen af det 16de
Aarhundrede at have set noget anderledes ud end nu, hyppigt siddet
oprejst eller haft kun lidet spredte Vinger. Indtil da omtales i hvert
Fald kun een Gevinst, nemlig den for at skyde hele Fuglen ned.
Mod Aarhundredets Slutning voksede derimod Gevinsternes
Antal. Aar 1586 i København omtales allerede en Gevinst for


[1] Danske Magazin,
3dje Række I 115.
[2] N. P. Nielsen: Hellig Trefoldigheds
Gilde udi det danske Compagnie. Kbhvn. 1836.
[3] Danske Magazin, 3dje Række I 95. -- Kjøbenhavns
Diplomatarium VI 163. -- Falck: Staatsbürgerliches Magazin I 650.
[4] Norske Samlinger I 260. -- Norske Magasin II 169.
179. 190. 192. 199. 208. 215. 218. 228.
[5] Olaus Magnus: Historia gentium septentrionalium.
lib. XV. Cap. 6.
[6] Jahrbücher
des Vereins f. Mecklenburgische Geschichte herausg. v. Lisch. VII.
(Schwerin 1842.) S 179-210.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free