Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre det ikke slet saa strengt, var der dog ingen, der faldt paa
at holde nogensomhelst Fest, Bryllup eller lignende mellem
Fastelavn og Paaske.
Sit Højdepunkt naaede den stille Tid i den sidste Uge, "den
stille Uge". Paa Palmesøndag, som indledte denne, havde der
i den katolske Tid været enkelte kirkelige Folkeskikke med
Indvielse af Palmegrene eller, i Mangel heraf, Pilegrene i Blomst.
Men disse Skikke, der f. Eks. i England var i den Grad trængt
ind i Folket, at de har holdt sig indtil nu[1], tabte sig mærkelig
hurtig i Norden, saa snart den katolske Gejstlighed var borte.
Desmere følelig blev Alvoren og Stilheden i de følgende Dage,
og det er et ret betegnende Udtryk for den Vægt, man tillagde
dem, at man i en nyere Tid har givet enhver af disse Dage
særskilt Navn, hvortil man rigtignok har brugt de gamle Fastelavns-Navne,
der, efter at deres lystige Biklang var glemt, forekom at
lyde ret højtideligt. I Skaane kaldes endnu den stille Uges Dage:
Palmesøndag, Blaa Mandag, Hvide Tirsdag, Askeonsdag,
Skærtorsdag o. s. v.[2].
Den første egentlige Helligdag var "Skærtorsdag". Paa en
forunderlig Maade mødtes her de største Modsætninger. Ligesom
Frelseren paa denne Dag havde renset Disciplene ved at to deres
Fødder, og skænket dem og Verden Livsens Brød (Fig. 46), og
dog var han selv inden Aften overgivet i Morderhaand, saaledes
kæmpede fremdeles ifølge Folketroen Lyset og Mørket paa denne
Dag en svar Kamp.
Til Dagens lyse Sider hørte først og fremmest den Kraft, som
paa den forlenedes den eneste grønne Plante, der havde holdt
ud til det sidste Vinteren igennem, nemlig Kaalen. Rettelig nydt,
ni Slags kogt sammen, værnede den mod Sygdom og andet ondt
for hele det kommende Aar. I Tyskland udvidedes denne
beskærmende Magt til alle grønne Urter i Almindelighed, ni Slags
helst plukkede om Morgenen og kogte sammen[3]. Mulig staar
den tyske Benævnelse paa Skærtorsdag "grønne Torsdag" (der
griine Donnerstag) i Forbindelse med denne Overtro. Fremdeles
ejede ogsaa Luften paa denne Dag en rensende Kraft. Hængte
man Gangklæder ud i det fri, befriedes de for Møl, samme Middel
fordrev Lopperne fra Sengklæderne. Ifølge Troen i Telemarken
krævedes der dog noget mere Arbejde for at opnaa dette sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
