Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forunderlig fattig og blot formel Datidens lærde Dannelse var,
undres man ligesaa meget over Luthers klare Blik herfor, som
over Styrken af det Middel, han anbefalede at anvende.
Omtrent til Midten af det 17de Aarhundrede holdt Skolekomedierne
sig i Norden med uforandret Styrke. Vil man have et
Udtryk herfor, lægge man blandt andet Mærke til, hvorledes det lidt
efter lidt blev staaende Skik at opføre dem i selve Kirkerne trods
det Anstød, som sligt nødvendigt maatte vække. Man kan ikke
andet end give Regeringen Ret i, at det var upassende, naar f. Eks.
Provsten i Haderslevhus Len Aar 1636 tillod nogle Gøglere med
Dukketøj at opføre en Komedie "Lazarus og den rige Mand"
efter endt Søndagsgudstjeneste i flere af Lenets Kirker[1].
Og man forbavses over, hvor vidt det var kommet, naar man læser
Klagen fra Øvrigheden i Byen Slesvig, ligeledes fra Aar 1636, over
Byens Hovedpræst, Sleidanus. Til Befordring af Skoleungdommens
Kundskaber i Latin havde han det foregaaende Aar for et
talrigt Publikum ladet Terents’ "Andria" opføre i Koret for
Højalteret i Domkirken. En af Drengene havde forestillet en
Jordemoder og en anden en utugtig Kvinde, der for Alteret var
nedkommen med et Barn. Hertil havde man brugt et af de smaa
Kirkebilleder, der indviklet i Svøb var blevet lagt for Alteret, og
derpaa taget paa Armen og vist det samlede Publikum. Præsten
havde, saa vidt man kan forstaa, selv spillet med, i hvert Fald
staaet for Opførelsen, og agtede nu at lade Terents’ "Eunuch"
ligeledes opføre i Kirken, og ikke, som Øvrigheden bestemt
forlangte, paa Raadhuset[2].
Modstanden mod disse Skolekomediernes Overgreb
fremkom fra dobbelt Side, dels gejstlig dels verdslig.
De senere Teologer delte ikke Luthers Syn paa Skuespil. I
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede dannede sig en Skole, der
med kun lidet gunstige Øjne saa paa alt Komedier vedkommende.
Denne Skoles dygtigste Talsmand i Danmark var Biskop Jesper
Brochmand. Allerede Anledningen, i hvilken han kommer til at
berøre Spørgsmaalet, er betegnende; det er ved Forklaringen af
det sjette Bud og under Omtalen af Usædelighedens groveste
Ytringsformer. Det er Skuespillernes Pligt, siger han, levende at
fremstille Dyder og Laster; men ingen Kristen bør paatage sig
en Rolle, hvoraf Lasten fremlyser. Komedier kræver Gengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
