Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt sig forpligtet til at betale for Benyttelsen af den dramatiske
Form.
I mangt et Tilfælde virker denne Moral ligefrem komisk, fordi
den synes hentet altfor fjærnt fra. Dette indtræder især, naar der
gribes til den sindbilledlige Fortolkning, som Datiden yndede saa
meget. Dr. Rasmus Lætus bruger ti Sider til grundigt at forklare
den dybere Betydning af de i Københavns Slotsgaard Aar 1577
opførte Stykker[1]. Og hans Forklaring er lige saa nærliggende,
som naar en anden Forfatter udlægger den ved samme Lejlighed
opførte Daaredans saalunde: "Som Morianerne [Daarerne] spilde
deres Tid med Dans og Daareri, saa hensidder den uforsigtige
Verden sin endelige og stakkede Livstid udi mange unyttige,
daarlige og syndige Bestillinger, hvilket med Daaredansen
altsammen forsvinder paa det sidste[2]". Ved Siden af saa megen
Unatur tiltaler det uvilkaarligt, naar f. Eks. Hieronymus Ranch
i Datidens troskyldige Sprog forklarer Frederik den Anden, hvad
der drev ham til at digte "Salomons Hylding": Vældelig kan
Herren hjælpe og befri sine udvalgte. Saul, den døde
Hunde-sla’er og Loppejæger, dør i sit Ansigts Beskæmmelse, men Kong
David æres[3]".
Et er et Skuespils udtalte Moral, et andet er den Moral, som
dets Tone bidrager til at udbrede. Vender vi os til Betragtningen
af denne sidste, saa synes hine Skuespils moralske Værd at
maatte blive noget ringe. Det kan ikke nægtes, at mange af dem
er meget slibrige. Dette gælder ikke blot de ligefremme
Fastelavnsspil som "Den utro Hustru" og "Karrig Nidding". Ogsaa
i mange af de religiøse Stykker forekommer Scener, hvor det
usømmelige ligesom med Flid er fremhævet, dvælet længere ved,
end en senere Tid vilde finde passende. Man indvende længe
nok, at hin Tid var mere fri og ukunstlet end vor, og at der kunde
bydes drøjere Skæmt, fordi ingen af Rollerne udførtes af
Kvinder. Det staar dog lige fuldt fast, at f. Eks. Badescenen i Susanna,
de tre Brudenætter i den danske Tobiæ Komedie, Kong Harald,
der i "Knud Lavards Liv og Død" øver Vold mod en Kvinde, og
mange flere Optrin var, selv om de saa udførtes af lutter
Skoledisciple, en ganske egen Maade at indøve disse i Moral.
Vi staar her overfor et af de Punkter, hvor Forskellen mellem
Datid og Nutid springer stærkest i Øjnene. Som sædvanligt faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
